1900-01-01

Politiet vinder innovationspris for søgeapp

Rigspolitiets søgeapp samler adgangen til en lang række datakilder direkte i den enkelte betjents smartphone. Appen har netop vundet Digitaliseringsprisen i underkategorien Innovation.

Digitaliseringsprisen har vokseværk. Hele 64 projekter har i år været indstillet til priser mod 34 i 2018. Innovationsminister Sophie Løhde kårede tidligere på ugen vinderne i forbindelse med konferencen Offentlig Digitalisering 2019, som sætter fokus på digitalisering af den offentlige sektor.

Digitaliseringsprisens underkategori Innovationsprisen gik til Rigspolitiet, hvis søgeapp samler adgangen til en lang række datakilder direkte i den enkelte betjents smartphone. Derved undgås mange tusinde opkald til vagtcentralen, man behøver ikke at tage i forvejen kendte personer med på stationen for identifikation, og man kan reagere hurtigere på data, man får i situationen. Løsningen gør det muligt for en stor gruppe af offentlige medarbejdere at løse kritiske samfundsopgaver på nye måder, i marken, og øger både kvaliteten og effektiviteten i løsningen af opgaverne.

Kilde: Dansk IT


Leverantörer
Ändra marknad
Till toppen av sidan
Stäng