1900-01-01

Zonith ekspanderer i Østafrika i samarbejde med G4S

Danske Zonith, der fremstiller IoT-baserede personsikkerhedssikkerheds- og lone-worker løsninger, ekspanderer i Tanzania i samarbejde med G4S.

I flere årtier har Zonith leveret løsninger og produkter til beskyttelse af medarbejdere i Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Mange offentlige organisationer, skoler, jobcentre, psykiatriske institutioner samt butikker og indkøbscentre bruger Zonith's Bluetooth-baserede løsninger til panikalarmering samt indendørs- og udendørs positionering.

Zonith’s nye serie af diskrete personalebeskyttelsesløsninger, der fungerer både indenfor og uden for bygninger, er nu introduceret på det østafrikanske marked for sikkerhedsprodukter. Der er massiv økonomisk vækst i Østafrika, men samtidigt med den positive tendens er der også en usikkerhed samt trusler udefra. Et eksempel er det terrorangreb, der fandt sted på et stort hotelkompleks i Nairobi, Kenya, for kort tid siden. Zonith har i 2018 testet sine sikkerhedsløsninger i hele Tanzania, og produkterne har vist sig at passe til både de lokale virksomheder og til beskyttelse af privatpersoner.

Zonith A/S har nu underskrevet en aftale med G4S i Tanzania om markedsføring og salg. G4S skal markedsføre sikkerhedsløsningerne i Tanzania til statslige organisationer, NGO’er og udstationerede, banker og hoteller. G4S’s døgnbemandede overvågningstjeneste og assistance-teams hjælper kunderne med at bruge sikkerhedsløsningen og assistere, når kunderne rejser panikalarmer.

Zonith forventer at udvide til andre østafrikanske markeder, da produkterne er blevet meget positivt opfattet i Tanzania.


Leverantörer
Ändra marknad
Till toppen av sidan
Stäng