1900-01-01

Ny nuldagssårbarhed i Windows OS

Kaspersky har afsløret en såkaldt nuldagssårbarhed i Windows, der giver angribere mulighed for at få større adgang til den angrebne enhed uden at blive opdaget i Google Chrome's beskyttelsessystem. Sårbarheden var grundlaget for de anerkendte WizardOpium-cyberattacks, som blev afsløret af Kaspersky i november.

En nuldagssårbarhed er ifølge Kaspersky noget, der opstår, når en svaghed i systemet konstateres og angribes i løbet af én dag. Nuldagssårbarheder er tidligere ukendte fejl i software, der, hvis de først opdages af kriminelle, tillader disse at udføre angreb uden at blive opdaget.

I forbindelse med, at de studerede den allerede opdagede WizardOpium-sårbarhed i Google Chrome, opdagede Kasperskys forskere den nye sårbarhed i Windows OS, der giver angribere øget adgang til enheden uden at blive opdaget af Google Chrome's beskyttelsessystem.

- Der er brug for en masse ressourcer til at udføre disse typer angreb, men de giver også angriberen store muligheder - som de tydeligvis er ivrige efter at udnytte. Antallet af nuldagssårbarheder fortsætter med at stige, og tendensen fortsætter sandsynligvis. Vi ved simpelthen ikke, hvor sårbare vi er - og hvor sårbarhederne er, siger David Jacoby, it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky.


Leverantörer
Ändra marknad
Till toppen av sidan
Stäng