Sectech Denmark 2021 afsluttede et meget intenst messe-efterår, konstaterer Lennart Alexandrie, administrerende direktør for AR Media International.

- Det er dejligt at være tilbage på messen igen og kunne møde vores kunder, siger Thomas Risager, Country Manager hos Vanderbilt.

Nogle af de store tendenser lige nu, som eksperter fra Seriline, Vanderbilt, Hikvision, Axis, Westra Security, Stid, Mobotix og Ajax Systems er førende for, er cybersikkerhed, termiske kameraer til perimeter- og brandsikkerhed, flere cloud-løsninger, og at mobiler i stigende grad bruges til adgangskontrol, samt at administration af identiteter bliver vigtigere.

- For os står det klart, at mere og mere går mod skyen. Vi ser, at vores konkurrenter gør det samme, siger Michael Hygild, Regional Sales Director hos Ajax Systems.

Udover ovenstående medvirker Lars Hansson, Axis Communications; Tonny Frederiksen, Mobotix; Björn Bäck, Westra Security; Fie Andresen, Hikvision; Magnus Olsson, Seriline samt Robert Jansson, Stid i videoen.