1900-01-01

DNA-mærkning af værktøj plus GPS-sporing gav politiet kæmpefangst

Henrik Olsen fra Unisecure med en del af alt det håndværktøj, der blev fundet ved den vellykkede aktion.

I onsdags kunne Sydsjællands Politi sammen med virksomheden Unisecure, der forhandler sporingsvæsken Selecta DNA, foretage en stor opklaring af stjålent håndværktøj samt anholde en fange på flugt. Det meste af det fundne værktøj var heldigvis DNA-mærket, og politiet kunne selv samme dag levere det tilbage til de bestjålne håndværkere.

DNA-mærkning med en usynlig væske indeholdende microdots, som ved hjælp af ultraviolet lys kan spore stjålne genstande tilbage deres ejermand, har efterhånden vundet indpas i Danmark, og efter en del skepsis hos politiledelsen er politiet nu også begejstret og anbefaler mærkningsmetoden til både private og ikke mindst håndværkere, som er hårdt ramt af tyveknægte.

Virksomheden Unisecure, der markedsfører sporingsvæsken Selecta DNA, var for et par dage siden blevet kontaktet af en af deres store entreprenørkunder, som både DNA-mærker alt deres værktøj men også sikrer det med en speciel sporingsteknologi fra Unisecure.

- Der har gennem den senere tid være flere tilfælde af indbrud på byggepladser i det sydsjællandske. Ud fra sporingen kunne vi se, at det var i Nakskov-området, og derfor satte vi hurtigt kurs mod stedet. Årsagen til, at man ikke med 100% sikkerhed kunne sige, hvor udstyret befandt sig, var, at man typisk ikke kan se GPS, når mindre ting som værktøj eller andre værdier gemmes i kælderrum eller i høje bygninger. Men vi kunne da måle på mobilmasterne at den var inde for en radius af få hundrede meter.

Det fortæller CEO for Unisecure, Henrik Olsen, og fortsætter:

- Da vi ankom til området, startede vi en speciel pejler, som opfanger signaler fra enheden. Her kunne vi med hjælp fra politiet pejle os ind på det skur, hvor det stjålne udstyr befandt sig. Da vi fik adgang til bygningen, kunne vi se, det var en stor fangst. Der var værktøj fra flere byggefirmaer og fra flere forskellige indbrud.

- En del af værktøjet var SelectaDNA mærket, og vi kunne hurtigt give politiet navnet på den rette ejer. Vi kunne derfor allerede på dagen udlevere to tredjedele af alt det værktøj der var på adressen, og det var selvfølgelig meget tilfredsstillende for politiet, fortsætter Henrik Olsen.

Den sidste tredjedel skal politiet nu til at gennemgå og se, om de kan finde spor, som kan føre dem til en ejer – ellers må de levere tingene tilbage til den anholdte, selv om man jo er meget sikker på, det ikke er købt.

- Under selve ransagningen støtte vi også på en person, der forsøgte at flygte, men han blev hurtig stoppet. Det viste sig at være en fange på flugt, som så blev afhentet og kørt tilbage til afsoning, slutter Henrik Olsen fra Unisecure.


Leverantörer
Ändra marknad
Till toppen av sidan
Stäng