Kriminologer har længe stillet spørgsmålstegn ved, om stedbaserede kriminalitetsforebyggende tiltag, såsom kameraovervågning, har en varig effekt. Tidligere studier har ofte haft korte opfølgningsperioder, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, om kriminalitetsfaldet er midlertidigt eller varigt. Den aktuelle undersøgelse, der strakte sig over elleve år, fandt, at biltyverier faldt markant efter tre til fire år – en latent effekt, hvor virkningen først viser sig over tid.

Bag undersøgelsen står den anerkendte amerikanske kameraekspert Eric Piza sammen med Brandon Welsh og Savannah Reid fra Northeastern University.

Kameraovervågning virker – men ikke på alle former for kriminalitet

Studiet viste, at kameraovervågning var effektivt til at reducere biltyverier, men havde ringe eller ingen effekt på andre former for kriminalitet, såsom røverier og skudepisoder. Der blev desuden observeret en vis kriminalitetsforskydning, hvor tyverier fra køretøjer steg i områder lige uden for kameraernes rækkevidde. Resultaterne indikerer, at kameraovervågning kan være et stærkt redskab, men at det bør tilpasses efter kriminalitetstype og lokale forhold.

Aktiv overvågning giver bedre resultater

En væsentlig indsigt fra undersøgelsen er, at passiv kameraovervågning har begrænset effekt. Tidligere eksperimenter i Newark har vist, at når politiet aktivt patruljerede i samspil med kameraoperatører, faldt både voldskriminalitet og ordensforstyrrelser. Dette understreger vigtigheden af at kombinere kameraovervågning med andre kriminalitetsbekæmpende initiativer for at opnå den maksimale effekt.

Anbefalinger til fremtidige beslutningstagere

For at sikre, at kameraovervågning er effektiv på lang sigt, anbefaler forskerne, at myndighederne gennemfører langsigtede evalueringer, kombinerer kameraer med patruljering og sørger for, at teknologien vedligeholdes. Det er afgørende at forstå latente effekter samt aftrappende effekter – fænomenet hvor effekten af overvågningen ændrer sig over tid – for at kunne udvikle bæredygtige kriminalitetsforebyggende strategier.

Kameraovervågning som en interaktiv teknologi

Forskning inden for økonomi og informationsteknologi har tidligere fremsat teorien om kameraovervågning som en interaktiv teknologi, hvor den fulde nytte af moderne informationssystemer først opstår efter længere tids anvendelse.

- Det er korrekt. Siden 1990’erne har økonomer beskæftiget sig med spørgsmålet om den såkaldte produktivitetsparadoks – altså hvordan teknologiens nytteværdi udvikler sig over tid. Den kaldes en paradoks, fordi fordelene ved teknologien ikke umiddelbart viser sig. I stedet er de langsigtede effekter et resultat af en velovervejet og lærende interaktion mellem teknologi, medarbejdere og organisation. Det er også vigtigt at fastholde indsatsen – det bliver aldrig en selvkørende proces, siger kameraeksperten Markus Lahtinen fra Ekonomihögskolan ved Lunds Universitet.

- Jeg er ikke spor overrasket over, at Eric og hans forskerkolleger konkluderer, at kameraovervågning som isoleret tiltag har begrænset effekt. Det er de supplerende tiltag, der gør den store forskel, afslutter Markus Lahtinen.

Undersøgelsen blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet Criminology & Public Policy under titlen Can place-based crime prevention impacts be sustained over long durations? 11-Year follow-up of a quasi-experimental evaluation of a CCTV project.