Rapporten Cloud Security Report 2026 peger på et voksende gab mellem ambition og virkelighed, efterhånden som virksomheder indfører AI-tjenester, AI-agenter og cloudbaserede arbejdsprocesser. Samtidig øger cyberkriminelle deres brug af AI til at automatisere phishing, udvikle malware og gennemføre angreb i et højere tempo end tidligere.
Ikke bygget til AI
Rapporten viser, at 78 procent af organisationerne globalt har været ramt af eller mistænker AI-relaterede sikkerhedshændelser inden for det seneste år. Samtidig oplever mange virksomheder, at deres nuværende sikkerhedsarkitektur ikke er bygget til den nye AI-drevne udvikling.
AI ændrer ikke blot måden, virksomheder arbejder på, men også måden cyberangreb udføres på. Mange organisationer mangler fortsat tilstrækkelig kontrol over, hvordan AI anvendes internt, hvilke data der deles med eksterne AI-tjenester, og hvordan AI-drevne systemer kommunikerer med hinanden. Det skaber nye risici omkring datalækager, identitetsstyring og adgangskontrol.
Rapporten viser også, at:
• 88 procent mener, at AI har gjort sikkerhedsarbejdet mere komplekst.
• 71 procent oplever flere falske alarmer i deres sikkerhedssystemer.
• 48 procent ser AI-agenter og API'er som en væsentlig sikkerhedsrisiko.
• 64 procent mener, at deres nuværende cloudarkitektur skal bygges om for at kunne håndtere AI på en sikker måde.
Sikkerhed fra starten
– Mange organisationer har fuldt fokus på at indføre AI hurtigt, men sikkerhedsarbejdet har ikke kunnet følge med, siger Oskar Rödin, sikkerhedsekspert hos Check Point Software.
– Vi ser nu et tydeligt skifte, hvor AI både effektiviserer virksomhederne og samtidig giver cyberkriminelle nye muligheder for at automatisere og opskalere angreb. Virksomhederne er nødt til at indbygge sikkerheden fra starten – ikke først bagefter, slutter Rödin.



























