I går, den 3. juni, gik AltID live i Danmark og bliver tilgængelig for alle over 13 år, der har et MitID. I den første version af appen kan man oprette et legitimationskort og et aldersbevis.

AltID kan på sigt blive en del af danskernes digitale hverdag på linje med MitID. Hvor MitID især bruges til at logge ind, skal AltID gøre det muligt at bevise konkrete oplysninger om sig selv, for eksempel alder eller navn, uden nødvendigvis at dele hele sin identitet.

Ifølge Frederik Krogsdal Jacobsen, ledende softwareingeniør i den danske virksomhed Idura og repræsentant for OpenID Foundation, der er den organisation der udvikler de internationale standarder for digitale tegnebøger såsom AltID, er AltID et markant skifte i dansk digital infrastruktur.

“Det vigtige ved AltID er, at staten ikke centralt kan følge med i, hvor borgerne bruger deres digitale beviser. På den måde er AltID faktisk et skridt væk fra den centrale logik, vi kender fra MitID. Det giver borgeren mere kontrol over, hvilke oplysninger der deles, med hvem og hvornår. Og borgere kan bevise præcis det nødvendige og ikke mere.”

AltID samler det, vi i dag har som papirer, kort og apps

AltID lanceres i første omgang med legitimationskort og aldersbevis. Men perspektivet er bredere, fordi digitale identitetstegnebøger på sigt kan samle mange af de beviser, vi i dag har som plastikkort, papirer eller separate apps.

“Pointen med en digital identitetstegnebog er, at både myndigheder og private virksomheder på sigt kan udstede beviser ind i appen. Det kan være kørekort, pas, recepter, forsikringspapirer, flybilletter eller medlemskort. Det er derfor, man kalder det en tegnebog: Den skal ikke kun bruges til at logge ind, men til at samle de beviser, vi i dag har spredt ud over papirer, plastikkort og forskellige apps.”

Det adskiller AltID fra MitID, som danskerne primært kender som en login- og godkendelsesløsning.

“MitID handler primært om at logge ind og bekræfte, hvem du er. AltID handler i højere grad om at kunne bevise konkrete oplysninger, for eksempel alder eller navn, uden nødvendigvis at dele hele sin identitet.”

Dørmanden skal ikke se dit CPR-nummer

Et af de første konkrete anvendelsesområder er aldersbevis. Det kan bruges i webshops, detailhandel og natteliv, hvor virksomheder har brug for at vide, om en person er gammel nok, men ikke nødvendigvis hvem personen er.

“Med AltID kan en webshop eller dørmand på en bar få bekræftet, at en person er gammel nok, uden at skulle se pas, kørekort eller CPR-nummer. Det er både mere praktisk og mere sikkert end mange af de løsninger, vi bruger i dag. Fx er det sværere at bruge falske kørekort eller lånte ID’er. Det er relevant både i nattelivet, i detailhandlen og andre steder, hvor alder skal kontrolleres. Det er også et reelt løft for privatlivet for borgerne.”

AltID kan især få praktisk betydning for unge.

“AltID kan især blive praktisk for unge uden kørekort. De får et digitalt ID, så de ikke behøver tage passet med i byen for at bevise, hvem de er, eller at de er gamle nok.”

Rejser spørgsmål om digital suverænitet

AltID kræver en smartphone, og det gør digital identitet afhængig af de globale techplatforme, som de fleste telefoner bygger på. I en tid med geopolitiske spændinger er det ifølge Frederik Krogsdal Jacobsen værd at overveje, om borgerne på sigt bør have flere måder at bruge digitale identitetstegnebøger på.

“AltID bliver formentlig omkring lige så svært at anvende, som MitID, så nogle borgere, især ældre, vil have lidt udfordringer med det. Derudover kræver AltID en smartphone, og det rejser også et spørgsmål om digital suverænitet. I praksis betyder smartphones næsten altid Apple eller Google. Derfor bør borgere på sigt også kunne vælge alternative digitale tegnebøger, for eksempel en fysisk chip til nøgleringen, hvis de har behov for det.”