17-10-2021

Politiet bekymret over kropskamearer

Lars Wolsgaard. Foto: Politiforbundet.

Frem til årsskiftet kører et pilotprojekt om anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer i fem politikredse. Politiforbundets fagblad har spurgt forhandlingsudvalgsmedlem Lars Wolsgaard om, hvilke fordele og ulemper, Politiforbundet mener, der kan være. Wolsgaard sidder som Politiforbundets repræsentant i følgegruppen for pilotprojektet.

Ifølge Lars Wolsgaard er formålet med pilotprojektet at få afdækket, hvilke muligheder der ligger i brugen af krops- og hjelmkameraer samt i køretøjer, og hvordan mulighederne kan udmøntes i et gangbart, nationalt koncept for dansk politi. Dels i forhold til dokumentation i efterforskningsmæssige sammenhænge, dels i forbindelse med klager over politiet og anmeldelser til DUP.

- Vi kender allerede brugen af fastmonterede kameraer fra vores Provida-biler, hvor optagelserne bruges som dokumentation i forbindelse med færdselssager. Nogle kredse har også erfaringer med brug af kropskameraer under særlige indsatser, men der findes ikke et nationalt koncept. Det er dét, som nu skal udvikles, så spillereglerne er ens for alle. Desuden bredes brugen af kameraerne ud til en større palette af politiarbejdet under pilotprojektet, ligesom en ny kameratype skal afprøves i en af politikredsene, siger Wolsgaard til fagbladet.

Bekymringer
- Vi ved, at mange kolleger bekymrer sig for, om de nu skal bære et tændt kamera fra start til slut af deres vagt. Det er vi naturligvis meget opmærksomme på fra Politiforbundets side ikke kommer til at ske. Der skal udarbejdes nogle fornuftige retningslinjer for, hvornår kameraet skal være tændt. Vi mener, at det skal bero på kollegaens konkrete skøn, sådan som det forholder sig med mange andre af politiets værktøjer. Kollegerne har brug for pauser i deres arbejdsdag, hvor kameraet er slukket. Der skal være mulighed for at tale privat eller frit med sin patruljemakker uden at bekymre sig for, at andre måske ser med på et senere tidspunkt, siger Lars Wolsgaard.

- Det fører mig til en anden bekymring, som jeg ved, forbundet deler med medlemmerne: Hvem får direkte adgang til optagelserne, og hvor længe vil de blive gemt? Her tænker vi blandt andet på DUP-sager, for det er jo ikke sikkert, at en optagelse viser optakten til et hændelsesforløb. Her skal vi også have fundet nogle klare og fornuftige retningslinjer.

Råd til kollegaer
Lars Wolsgaard har dette råd til sine kollegaer:

- Se på kropskameraerne som et nyt og brugbart værktøj, der giver mulighed for at filme ”den anden vej” i en virkelighed, hvor mobilkameraer konstant er rettet mod politiet. Nu får kollegerne en mulighed for at vise den rette kontekst, hvis de for eksempel får en klage. Jeg tror, at de fleste vil synes, at krops- og hjelmkameraerne i sidste ende er en beskyttelse og et nyttigt værktøj.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk