Omkring 250.000 danskere køber hvert år stjålne varer for i alt to milliarder kroner. Vi køber 600.000 hælervarer om året. Det viser en omfattende undersøgelse, som Center for Kriminalitetsanalyse har udarbejdet.

Det ønsker Det Kriminalpræventive Råd med formand Erik Christensen og næstformand Thomas Brenøe i spidsen at gøre noget ved, og de foreslår oprettelsen af et såkaldt kosterregister.

- Vi ved, at næsten alle danskere gerne vil undgå at købe tyvekoster, men 78 procent synes, det er svært at sikre sig, når de handler brugt på nettet, siger Erik Christensen og Thomas Brenøe, og fortsætter:

- Eksperter på området peger på, at et digitalt register over stjålne genstande kan mindske hæleri og dermed indbrud. Det er hårdt tiltrængt, for vi har cirka tre gange flere indbrud i private hjem end vores nabolande Tyskland og Sverige. Alle der har været udsat for indbrud ved, hvor ubehageligt det er, at fremmede bryder ind, gennemroder huset og stjæler fx arvesmykker og andre ting med affektionsværdi. Det kan vi ændre! Hvis vi bliver bedre til at identificere hælervarer, bliver det sværere for indbrudstyve at afsætte tyvekoster.

- Danmark har allerede et register for stjålne biler og cykler: Her indtaster man stel- eller registreringsnummer, og så kan man straks se, om bilen eller cyklen er meldt stjålet. Men når det gælder de mest populære tyvekoster, fx smykker, elektronik, designermøbler og kunst, har køberen ingen mulighed for at tjekke, om varen er varm.

- Også politi, forsikringsselskaber og forhandlere af brugte varer oplever problemet. Hvis et auktionshus vil tjekke en vare, skal de ringe til politiet for at høre, om den er meldt stjålet. Når guldsmede køber brugte smykker – potentielle tyvekoster – registrerer de handlen på papir i forretningsbøger. Politiet skal dermed fysisk opsøge hver enkelt guldsmed for at efterforske hæleri. Auktionshuse, guldsmede og andre virksomheder, der handler brugt, bør fremover registrere deres køb i en digital løsning, så politiet nemt kan søge i ét system. Et sådant system vil også automatisk kunne advare en virksomhed, der er ved at købe tyvekoster.

- I dag får politiet ofte borgernes opgørelser over stjålne genstande flere uger efter indbruddet, så når politiet støder på formodede tyvekoster – fx ti tv-skærme i én lejlighed – er de ofte magtesløse, fordi registreringen er langsom og utilstrækkelig. Desuden er der behov for, at politiet i systemet kan efterlyse tyvekoster internationalt, så fx politiet i udlandet vil kunne se, at et maleri eller en dyr designstol er efterlyst fra et indbrud i Danmark.

- Danmark er på mange fronter et digitalt foregangsland, men på dette område halter vi bagefter. Vi bør derfor kigge mod udlandet. I fx Holland har man siden 2014 haft et digitalt kosterregister, som politi, borgere og forretninger anvender. Registeret, der er tilgængelig på en app og hjemmesiden Stopheling.nl, rummer 1,7 millioner genstande. Når hollænderne køber brugt, kan de tjekke, om varen er meldt stjålet. Og servicen bruges flittigt. Hollænderne søger 200.000 gange månedligt i registeret. Ifølge de hollandske myndigheder har registreringen af tyvekoster forbedret politiets efterforskning og øget forbrugernes bevidsthed om hæleri. Hvert år kører en offentlig kampagne mod hæleri, hvor borgerne opfordres til at tjekke, om varen er stjålet, når de køber brugt.

- Det er på høje tid, at Danmark får et digitalt kosterregister. Systemet kan indrettes – ligesom i Holland – med en borgerrettet indgang. Her er det også afgørende at inddrage forsikringsbranchen, som hver dag er i kontakt med borgere, som rammes af og påvirkes af indbrud. Samtidig har branchen i forvejen en omfattende erfaring med at udvikle lignede digitale løsninger.

- En digital løsning skal sikre et samlet overblik over stjålne genstande. Når en borger anmelder et indbrud til politiet, registreres tyvekosterne typisk lige efter indbruddet, mens anmeldelsen til forsikringen ofte sker senere, hvor man måske har opdaget, at flere ting er stjålet. I dag taler politiets og forsikringsselskabernes systemer ikke sammen, så politiet får langt fra nys om alle stjålne genstande. En bedre – og ikke mindst hurtigere – registrering af tyvekoster vil dermed øge opklaringen af indbrud, og et kosterregister vil være en afgørende investering i vores fælles kamp mod indbrud og hæleri for milliarder, slutter Erik Christensen og Thomas Brenøe fra Det Kriminalpræventive Råd.