19-07-2015

Barskere tider for Axis

Den succesfulde Lund-virksomhed Axis kan mærke den økonomiske ustabilitet i Syd- og Østeuropa samt i Sydamerika og i Nordasien. Sådan kan man opsummere årets andet kvartal, hvor Axis viser en reduceret gevinst med et resultat før skat på 116 millioner SEK (187) og et driftsresultat på 117 millioner SEK (188).

Driftsmarginalen landede på 7,2 procent (13,8), mens bruttomarginalen udgjorde 50,8 procent (52,2). Nettoomsætningen oversteg derimod den tilsvarende periode sidste år og udgjorde 1.616 millioner SEK (1.355), hvilket er en vækst på 19 procent. I lokale valutaer faldt nettoomsætningen dog en 1 procent.

Ray Mauritsson, Axis adm.dir., understreger, at valutaeffekter, især fra den amerikanske dollar, påvirkede salgsstigningen i andet kvartal. Han nævner også i en kommentar til rapporten, at et antal lande i Sydøstasien og dele af Europa viser en god udvikling, men han ser samtidig en svag vækst på flere store markeder ikke mindst i Østeuropa, Sydamerika og deler af Nordasien.

– Vi fortsætter med at udvikle og styrke vores tilbud mod samtlige markedssegmenter. I sidste kvartal har vi lanceret en opdateret version af AXIS Camera Companion med udvidet funktionalitet. Et stort antal nye og innovative netværkskameraer er præsenteret, og vi har også udvidet vores portefølje med en porttelefon med integreret video til identificering og adgangskontrol, siger han.

Canon er nu hovedejer i Axis, men iværksætterånden består, hvis man skal dømme ud fra innovationstempo og fremtidsplaner. I begyndelsen af 2016 påbegyndes opførelsen af Axis nye hovedkontor i Lund med plads til 1.100 medarbejdere, et tegn på selskabets tro på fremtiden.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk