16-11-2015

Axis lancerer videoanalyseapplikationer

Axis Guard Suite er en pålidelig løsning i lavt trafikerede områder.

Axis Guard Suite er en pålidelig løsning i lavt trafikerede områder.

Axis har lanceret Axis Guard Suite – en serie af robuste videoanalyseapplikationer, som hurtigt forvandler Axis netværkskameraer til smarte sikkerhedssystemer, som gør videoovervågningen mere proaktiv. Målgruppen er små og mellemstore kunder, som efterspørger en let installeret og prisgunstig løsning til effektiv overvågning udendørs og indendørs.

Med Axis Guard Suite udvider Axis sit sortiment af videoovervågningsløsninger med et let installeret videoanalyseprodukt. Applikationerne, som kan bruges til mange forskellige typer af overvågning, kompletterer Axis sortiment af netværkskameraløsninger og kan enkelt integreres med AXIS Camera Station – et godt afprøvet videohåndteringssystem (VMS), som er optimeret til Axis netværksvideoprodukter.

Axis Guard Suite er en pålidelig løsning i lavt trafikerede områder såsom overvågning efter arbejdstid af butikker, kontorer, parkeringspladser og andre ubevogtede områder, hvor det er nødvendigt med en pålidelig bevægelsesdetektering. Desuden kan yderligere bevægelsesdetekteringsfunktioner tilføjes via Axis applikationsudviklere, som tilbyder et stort videoanalysesortiment til Axis netværksvideoprodukter.

AXIS Guard Suite består af tre applikationer:

• Axis Motion Guard: Til normal bevægelsesdetektering, som regel på steder, som formodes at være tomme efter arbejdstid.

• Axis Fence Guard: Til sikring af indhegnet område ved at detektere forsøg på at klatre over eller sabotere indhegningen.

• Axis Loitering Guard: Til detektering af mistænkt adfærd på "halvoffentlige" steder, hvor uvelkomne personer kan være et sikkerhedsproblem.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk