14-12-2015

Vil have billeder af dieseltyvene

Dieselsvind og tyverier er et kæmpe problem i transportbranchen og koster de danske vognmænd millioner hvert år

Dieselsvind og tyverier er et kæmpe problem i transportbranchen og koster de danske vognmænd millioner hvert år

Claus Gottlieb, salgsdirektør hos Uno-X Energy, mener, at det er på tide med politikernes opmærksomhed på problemet med dieseltyverier. Det skriver Transportmagasinet.
- Dieselsvind og tyverier er et kæmpe problem i transportbranchen og koster de danske vognmænd millioner hvert år. Derfor var det tiltrængt, at Branchearbejdsmiljørådet Transport & Engros for nyligt afholdt konference om forebyggelse af kriminalitet imod vejgodstransportbranchen, mener Claus Gottlieb, salgsdirektør hos Uno-X Energy.

- Når jeg i min dagligdag taler med vognmændene, efterspørger de alle en langt bedre brug af videoovervågning. Det er klart, at videoovervågning vil kræve involvering og accept fra chaufførerne. De skal ikke føle sig mistænkeliggjort, men derimod få en forståelse for, at dieselsvind- og tyverier er et kæmpe problem for de mange vognmænd. Video kan være yderligere en sikkerhedsforanstaltning, og gennemsigtigheden i chaufførernes arbejde vil bidrage til at bringe vognmænd og deres ansatte tættere sammen i kampen mod tyverierne, siger Claus Gottlieb blandt andet i Transportmagasinet.

Kilde: Transportmagasinet

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk