Den viser, at danskerne tror, der bliver begået mindst lige så meget vold, voldtægt, indbrud, ungdomskriminalitet, hæleri og hjemmerøveri i dag som for fem år siden.
Men ifølge DKR falder kriminaliteten generelt - og særligt ungdomskriminaliteten er på det laveste niveau i mange år.

- Det viser noget om, hvor svært det er at have et realistisk billede af og forholde sig tilkriminalitet.
Men uafhængigt af omfanget af kriminalitet er vi ikke særligt bekymrede i Danmark, siger formand for DKR Henrik Dam i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er et første forsøg på at blive klogere på et svært emne, nemlig hvor »robuste« vi danskere er over for kriminalitet.

Med undersøgelsen ses der bl. a. på sammenhængen mellem danskernes adfærd, bekymring, forestillinger og tidligere udsathed for kriminalitet.

Ifølge undersøgelsen hænger vores adfærd til en vis grad sammen med vores forestillinger om kriminalitetens udvikling og vores bekymringer for at blive udsat for det.

Når det gælder it-kriminalitet og vold, gør man for eksempel mere for at beskytte sig, hvis man tror, at kriminaliteten har været stigende inden for de seneste fem år og er bekymret for kriminalitet. Og hvis man for eksempel tidligere har været udsat for indbrud eller vold, gør man også mere for at beskytte sig.

Vi er tolerante
Det er også blevet målt, hvor tolerante vi danskere er over for tidligere kriminelle og andre udsatte grupper. Og overordnet set er vi ret tolerante.
Langt de fleste - over 80 procent - synes, at tidligere kriminelle skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen. Når det bliver mere konkret, vil knap to tredjedele ansætte en tidligere tyv, mens lidt under halvdelen vil ansætte en, der er dømt for vold.

- Det er velkendt, at det er lettere at være tolerant på samfundsniveau end i praksis. Men noget tyder faktisk på, at vi er mere tolerante, end vi i hverdagen har indtryk af. Der er altså en vilje i samfundet -og hatten af for det, siger Henrik Dam.

Danskerne er generelt ikke bevidste om det fald i mange kriminalitetstyper, der har været de seneste fem år, men de fleste danskere er ikke bekymrede for, at de selv eller deres nærmeste udsættes for kriminalitet i hverdagen.

Nogle befolkningsgrupper er dog lidt mere bekymrede end andre, f. eks.
er kvinder lidt mere bekymrede for at blive udsat for personfarlig kriminalitet end mænd.

Danskerne er mest bekymrede for IT-kriminalitet og vurderer risikoen for det som størst sammenlignet med de øvrige kriminalitetsformer, som undersøgelsen har belyst.

Vores adfærd hænger til en vis grad sammen med vores forestillinger om kriminalitetensudvikling og vores bekymringer for at blive udsat for det.

Over 80 procent synes, at tidligere kriminelle skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, knap to tredjedele ville ansætte en tidligere tyv, og lidt under halvdelen ville ansætte en, der er dømt for vold.

I forhold til tolerance over for udsatte grupper er der også spurgt til, hvem vi ikke ønsker at have som naboer. 60 procent ønsker ikke at have misbrugere/ alkoholikere som naboer, 45 procent ønsker ikke psykisk syge som naboer, mens under 20 procent ikke ønsker at bo ved siden af børnerige familier.

Kilde: Rambøll/ Det Kriminalpræventive Råd (DKR).