22-01-2012

Tyve går oftere på rov i lommer og tasker

Antallet af lommetyverier stiger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især københavnerne er hårdt ramt.
Langfingrede tyveknægte stikker stadigt oftere nallerne ned i frakkelommer og taskerum og stikker af sted med ejendele, der ikke tilhører dem. Det viser landsdækkende tal over kriminaliteten herhjemme, som Danmarks Statistik lige har offentliggjort.

Der blev anmeldt 10.300 tyverier fra lommer og fra tasker i fjerde kvartal sidste år. Det er en stigning på over 20 procent i forhold til samme kvartal 2010.

Det er det hidtil højeste antal anmeldelser af lommetyverier, som er registreret i et kvartal, lyder det.

Region Nordjylland kan notere sig den største procentvise stigning: I det nordjyske blev der anmeldt 83 procent flere tyverier fra lommer og tasker i fjerde kvartal af 2011, hvis man sammenligner med samme kvartal året før.

KIlde: jp.dk

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk