25-09-2017

Tv-overvågning i kommunerne skal undersøges hurtigt

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastslår, at en undersøgelse af kommunernes mulighed for at foretage tv-overvågning i gaderne er færdig i løbet af dette efterår. Blandt andet Haderslev og Kolding har efterlyst muligheden.

En række kommuner kan nu se frem til en hurtig afklaring af mulighederne for at foretage tv-overvågning i gaderne.

Det fortæller justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Dansk Folkepartis folketingsmedlem, Karina Adsbøl fra Kolding. Hun har sammen med partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen kæmpet hårdt for, at kommuner som Haderslev og Kolding får mulighed for at foretage video-overvågning i gaderne for at få opklaret flere voldelige episoder samt skabe større tryghed i nattelivet.

-Efter min opfattelse skal der hurtigst muligt findes brugbare og fornuftige løsninger til at dække de lokale behov i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet og sikring af borgernes tryghed, fortæller jusitisministeren og tilføjer: -Justitsministeriet har indladt en dialog med Kommunernes Landsforening (KL) med henblik på at undersøge kommunernes behov for at foretage tv-overvågning. På baggrund af drøftelser med KL forventes undersøgelsen at blive udførte i løbet af efteråret.

En række politikere har i eksempelvis Haderslev efterlyst øgede muligheder for videoovervågning efter uroligheder i nattelivet, og i Kolding har en række voldelige episoder og indbrud også fået både borgere, butikslivet og en række politikere til at kræve øget overvågning.

I sidste ende er det dog politiet, der bestemmer, hvor der må sættes videokameraer op i det offentlige rum.

Kilde: Jydske Vestkysten


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk