Dernæst distribuerer Facebook automatisk linket til news feeds blandt ofrets venner og kan dermed potentielt nå ud til tusindvis af konti inden for ganske få minutter.
Vores liv digitaliseres i højere og højere grad, og i dag er langt de fleste tilstede på sociale netværk som Facebook og Twitter – og det ofte via smartphones. Og de cyberkriminelle har for længst fået øjnene op for de store mængder af værdifuld data, som gemmer sig på vores private sociale konti og smartphones – og ikke mindst den ubekymrethed, som brugerne udviser på disse platforme.
Symantec har lige udgivet sin årlige trusselsrapport, hvor man kan læse om det nye trusselsbillede, der kendetegnede 2010, og som vi kommer til at se meget mere af i 2011.
Når vi går på sociale netværk som Twitter og Facebook, sker det ofte via vores smartphones. Samtidig downloader vi flere og flere applikationer, men dermed øger vi også risikoen for at installere ondsindede applikationer, som kan misbruges i forhold til sensitive transaktioner, som vi foretager på vores smartphones, som fx online-shopping og bankforretninger.
Den hyppigst anvendte ondsindede kode målrettet mobile enheder er Trojan Horse-programmer, som ofte ser helt legitime ud, men som kan tømme vores bankkonti på få sekunder, oplyser Symantec i sin rapport.




























