18-10-2017

Tænk dig om, før du stikker dit kort i en læser

Brug kontanter eller Mobilepay, lyder råd fra IT-ekspert.

Brug kontanter eller Mobilepay, når du er i tvivl om, hvem du handler med, lyder rådet fra IT-sikkerhedsekspert.

Arrangementer som Ladies Night på Fælleden i Skanderbprg, hvor der er boder, hvor man kan købe forskellige varer, er sikkerhedsmæssigt at sammenligne med et kræmmermarked.

Sådan siger Peter Kruse fra Skanderborg, der er en af Danmarks førende IT-sikkerheds eksperter, til Ugebladet Skanderborg.

" Det er vigtig, at folk er bevidste om, at sådan nogle arrangementer ikke har nogen validering på, hvem det egentlig er, der står bag boderne. Derfor kan du som kunde heller ikke være sikker på, hvem det er, du handler med," understreger han.

" I sådan nogle situationer, er det risikabelt at bruge dankortet, især hvis det ikke er en af de autoriserede dankort terminaler." Ifølge Peter Kruser skal man være opmærksom på, om den håndholdte terminal har det almindelige Dankort logo på -det er nemlig obligatorisk for de autoriserede kortlæsere.

" Ud fra det, der oplyses fra Ladies Night, så lyder det som om, at dem, der blev snydt da de købte sko, stak deres Dankort i en såkaldt kortskimmer, som kan købes på blandt andet eBay for bare 500 kroner," siger Peter Kruse til Ugebladet.

" En kortskimmer kan genkendes ved, at den ser anderledes ud end de normale Dankort-læsere. Den har heller ikke Dankort-logo på. Kig efter det, for det er relativt let at spotte, mens det kan være svært at se den device, der kopierer oplysningerne ulovligt fra dit kort."

Peter Kruse opfordrer folk til at betale med kontanter eller benytte Mobile Pay, hvis de ikke er hundrede procent sikre på, hvem de handler med, eller hvis kortlæseren ikke har et Dankort logo.

Kilde: Ugebladet Skanderborg.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk