06-12-2011

Synlig sikring skaber tryghed

I sin leder i årets sidste nummer af avisen SecurityUser, der nu er på gaden, argumenterer SikkerhedsBranchens direktør for den gavnlige effekt af synlige sikkerhedstiltag i det offentlige rum.
- Tidligere i år bragte en tv-nyhedsudsendelse et længere indslag om terrorrisiko og terrorsikring på en københavnsk S-togs station og talte i den forbindelse med beboere og forretningsdrivende
omkring stationen. Nu skal man passe på med at lave statistik på sådanne udsagn, men det var ret tydeligt, at dem PET havde kontaktet og fortalt, hvad de i det daglige godt måtte reagere på med en opringning til politiet, også var de, der følte sig mest sikre på, at myndighederne havde styr på sikkerheden på og omkring stationen. Den fornemmelse bekræftes med en ny undersøgelse om sikkerhed og tryghed på befærdede steder, som er blevet lavet på initiativ af PET. Den konkluderer, at synlig sikkerhed er bedre end usynlig sikkerhed, fortæller Kasper Skov-Mikkelsen, og fortsætter:

- Borgerne føler sig trygge, hvis de kan se, at nogen tager deres sikkerhed seriøst. Synlige overvågningskameraer er et godt eksempel. På et seminar under SecurityUser Expo i København i september fortalte formanden for den almennyttige bebyggelse Gersagerparken i Greve syd for
København, at man der kaldte kameraerne for ”tryghedskameraer,” hvad der på baggrund af resultaterne i PET-undersøgelsen må siges at være en meget præcis betegnelse. Hegn og vagter er andre gode tiltag. Det er mange år siden de første forretninger på strøggaderne i de største byer satte uniformerede vagter i indgangen, hvor de tilsyneladende ikke gjorde meget andet end at åbne og lukke døren for kunder, men signalet var rigtigt: ”Vi passer på dig.”

PET-undersøgelsen skriverdirekte i konklusionen, at de med ansvar for butikken, centret, museet osv. med fordel kan introducere synlige sikkerhedsforanstaltninger. Det skaber tryghed hos kunder og ansatte. Synspunktet underbygges af, at borgerne i undersøgelsen føler sig relativt trygge på trafikale knudepunkter. For eksempel jernbanestationer er nogle af de steder, hvor sikkerheden er mest massiv og synlig. Et andet hovedresultat af PET-undersøgelsen er, at borgerne måler trygheden ud fra, om de er blandt mennesker, de kan ”læse.” Når de er på et offentligt sted og ser mennesker, der ser anderledes ud end dem selv, bliver de usikre. Undersøgelsen viser her heldigvis også, at borgerne generelt har et ønske om at få større viden om andre kulturer og befolkningsgrupper, så det er et problem, der er til at arbejde med.

Det fremgår ikke, om der er store regionale forskelle her. Om den ”danske” københavner for eksempel er mindre utryg på offentlige steder end den indfødte ”jyde” fra landet, fordi københavneren oftere møder folk, der ser anderledes ud. Der er noget at arbejde med for både myndigheder og private. Vellykket integration er ikke noget, integrationsministeren klarer alene. Borgerne og virksomhederne skal også deltage. Her glæder jeg mig over, at sikringsbranchen er en af de brancher, der har mange ansatte med indvandrerbaggrund.

Det er vagtbranchen med sine mange ansatte, som trækker her. PET’s undersøgelse er finansieret af TrygFonden, som samtidig har lavet den årlige måling af danskernes tryghed. Konklusionen er her, danskerne stadig er meget trygge, men at trygheden er på retur. Det er i rækkefølge helbredet og privatøkonomien skarpt forfulgt af risikoen for at blive udsat for et indbrud, der bekymrer, og alle tre ting kan man gøre noget ved, men jo klart mest effektivt ved risikoen for indbrud. Det er forståeligt, at politikerne i dette land ikke lytter til disse undersøgelser og vælger at gøre noget ved det. SikkerhedsBranchen har foreslået den nye regering, at man lovgiver om sikring af private hjem. Det har man gjort for 10 år siden i Holland og resultaterne er overbevisende.

Oven i købet er det i disse finanskrisetider ikke noget, der belaster statsbudgettet. Hvis man er bekymret for, om det er for stor en udgift at lægge på boligejerne, kan man jo vælge at indføre en fradragsordning eller lignende. Det handler om tryghed – og sikring spiller en større og større rolle, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk