23-06-2011

Skrottyve brugte stationcar som rambuk

Forleden blev en stationcar brugt som rambuk og har smadret hul i træhegnet ind til en produktforhandler ved Højby ved Holbæk. 2,5 tons kobber og messingrør til en værdi af 65.000-75.000 forsvandt.
Produkthandler Bjarne Madsen har drevet handlen uden for Højby i 18 år.
- Siden 2007 er priserne på metaller steget voldsomt, og det er blevet værre og værre med tyverierne. Problemet er bare, at det ikke virker, som om politiet tager det her særligt alvorligt, siger han til Venstrebladet.
Ifølge vicepolitikommissær Søren Højsgaard fra lokalpolitiet i Nykøbing er skrottyverier et af politiets fokusområder, men arbejdet er svært.

- Vi har en formodning om, at det kan være østeuropæere, men vi har ikke nogle konkrete mistanker. Vi holder godt øje med de østeuropæiske biler, der kører rundt i området, men det kræver selvfølgelig, at vi kan tage dem med skrottet, ellers er der ikke meget at gøre, siger Søren Højsgaard. Han anbefaler skrothandlere at spærre kobberet ordentligt inde og at installere overvågning.

Kilde: Holbæk Amts Venstreblad

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk