Med sin omsætning på næsten 24 mia. kr. er Dagrofa iflg. eget udsagn en af Danmarks største leverandører af fødevarer. Koncernen er opdelt i tre sektorer, der indeholder en række selvstændige datterselskaber. Hver især er de specialister inden for deres markedssegment, nemlig dagligvarehandel (Dagrofa SuperBest, discountkæden Kiwi Danmark A/S samt Pisiffik A/S på Grønland), grossistvirksomhed (SuperGros) samt Foodservice Danmark a/s (S-Engros a.s. og Catering Engros A/S).
Cand.negot. og Eksamineret Sikringsleder Flemming Bang Dammann har ansvaret for sikkerheden i alle afkroge af koncernen, også på Grønland. I de seks år, han har siddet på posten som koncernsikkerhedschef, er koncernen udvidet med ca. 85 ekstra butikker, og på det seneste har Flemming også fået ansvaret for den interne revision i detailselskaberne, så der er aldrig tid til at kede sig.

"Kan jeg hjælpe med noget?"
Noget af det, tiden bliver brugt til, er undervisning. Flemming Dammann står for sikkerhedskurser, hvor de deltagende butiksmedarbejdere lærer, at den vigtigste ressource med henblik på at minimere risikoen for tyveri og røveri er den enkelte medarbejder selv:
- Kameraovervågning er og andre tekniske sikkerhedsforanstaltninger er gode og fornuftige, men i forebyggende øjemed er det personalet, der gør forskellen, mener Flemming:
- Butiksmedarbejderne får at vide, at de altid skal være mindst to personer i butikken ad gangen. Personalet skal være så mobilt som muligt og ikke hele tiden gå de samme ruter gennem butikken, men også komme ud i krogene. De skal have styr på, hvor de tyvetækkelige varer er, og de skal have øjnene med sig. En kunde, der falder uden for det gennemsnitlige adfærdsmønster, skal konfronteres med en høflig henvendelse, fx "Er der noget, jeg kan hjælpe med". Kunden skal vide, at han eller hun er under observation og lige så godt kan opgive sit eventuelle forehavende.

Forsøg med lukket kontanthåndtering
Meget vigtigt er det også, at kasserne bliver tømt for penge flere gange om dagen:
- Det er vores erfaring, at nogle røvere foretager et rekognosceringsbesøg i den butik, de har til hensigt at røve senere på dagen – 95 % af alle butiksrøverier finder sted tæt på lukketid. Når røveren under sin rekognoscering kaster et blik i kassen og ser, at den er så godt som tom, ja, så er hans motivation for at vende tilbage senere formentlig blevet minimeret, fortæller Flemming.
- Vi overvejer i øjeblikket forsøg med lukkede kontanthåndteringssystemer. Hvis alle vores butikker skulle forsynes med sådanne systemer, taler vi om kæmpe investeringer, som skal måles op i forhold til en reduktion i antallet af røverier.

Psykologhjælp obligatorisk
Flemming Dammann følger nøje udviklingen inden for lukkede kontantsystemer og andre røveriforebyggende systemer, for det værste, han ved, er få besked om, at en butik har været udsat for røveri.
- Den smule penge, en røver får ud af sin handling - i gennemsnit omkring 2.000 kr. - er så lille i forhold til de store, menneskelige omkostninger, røveriet har for butikspersonalet, fortæller han.
- Når ulykken er sket, bidrager vi så aktivt som muligt. Jeg taler altid selv med den butiksansvarlige, og de berørte medarbejdere modtager samme aften krisepsykologisk hjælp for at reducere traumerne mest muligt. Efter røveriet og en antal dage frem posterer vi en vagt i butikken, indtil dagligdagen igen fungerer uden ængstelse for personalet.

Indbrudskurven brudt
Selv om antallet af indbrud for Dagrofas vedkommende er på vej ned – indbrudskurven blev brudt for 3-4 år siden – så ville Flemming Dammann også juble, hvis også røverikurven, gik samme vej:
- Når det går ud over varelagre, er det trods alt kun materielle ting, det drejer sig om. Grundlæggende skal der være mest fokus på sikkerhed for personalet end der er på sikring af varelagre og andre værdier. Øvelsen for mig, går ud på at få menneskelige og økonomiske hensyn til at gå op i en højere enhed,
Beslutninger træffes i samarbejde med professionelle
Endnu er der ikke installeret kameraovervågning i alle Dagrofa-koncernens butikker, men det kommer, og Flemming Dammann er ikke et øjeblik i tvivl om kameraernes afskrækkende effekt samt deres værdi ved efterfølgende forsøg på opklaring af forbrydelser. Selv om Flemming er ansvarlig for indkøb af sikkerhedsudstyr, træffes enhver beslutning om indkøb og installation i samarbejde med udvalgte professionelle og certificerede aktører på markedet.

Varesikring kræver kildemærkning
Dagrofa bruger kun elektronisk varesikring i beskedent omfang:
- Jeg tror kun på det rentable i varesikring, hvis produkterne bliver kildemærket, altså elektronisk sikret af producenten eller leverandøren. Rent bortset fra selve investeringen i et varesikringssystem, så er der alle de andre omkostninger, hvis vi selv skal stå for sikringen. Mærkning og håndtering ude i den enkelte butik vil kræve ekstra arbejdskraft og omkostninger, som formentlig ikke vil stå mål med svindreduktionen, mener Flemming Dammann.

Jeg vil være 110 procent sikker
Sammenlignet med fx Dansk Supermarked, der tæller forretninger som Føtex, Bilka, Salling, A-Z m.fl., har Dagrofa meget få isenkramvarer, tekstiler og andre tyvetækkelige non-food produkter. Dermed rummer Dagrofas butikker heller ikke så mange af de varer, som ofte forefindes på listen over, hvad tyve lader glide ned i tasker og lommer.
- Svind rummer internt svind som prisfejl, mankoer i vareleverancerne, fejlfakturering – men også eksternt svind som butikstyverier og tyverier foretaget af ansatte er selvfølgelig en del af dette svind, siger Flemming Dammann.
- Og det interne svind er selvsagt utrolig kedeligt. Det er ikke blot ærgerligt, at konstatere illoyalitet i egne rækker, men også hårdt for alle parter, når man skal konfrontere den mistænkte medarbejder med anklagerne. Internt tyveri skaber også en utryg arbejdsplads. Ved interne mistanker om tyverier skal man være 110 % sikker i sin sag, inden man konfronterer en medarbejder. Vi passer generelt godt på vores medarbejdere – også når de risikerer fyring og en politianmeldelse.

Eksamineret Sikringsleder
For fire år siden gennemgik Flemming Dammann uddannelsen som Eksamineret Sikringsleder for at få yderligere kompetencer inden for sikringsledelse, beredskabsplanlægning, risikostyring mv.
- Uddannelsen har klædt mig yderligere på i forhold til mit daglige arbejde, og som en ekstra gevinst er det efterfølgende medlemskab af Foreningen Eksaminerede Sikringsledere meget inspirerende og giver mig mulighed for at udveksle erfaringer med netværket af kolleger inden for lignende og helt andre brancher, slutter Dagrofas koncernsikkerhedschef.