17-09-2013
SecurityUser Expo byder på et væld af elektroniske og mekaniske sikringsløsninger
I England er SmartWater slået igennem som en helt ny kriminalteknisk mærkning. Der er tale om en fluorescerende væske med en unik metalkode, som let kan smøres på alle typer værdier. Væsken er usynlig, men bliver synlig under UV-lys. Med en prøve fra en stjålen vare kan SmartWaters teknikere lynhurtigt finde frem til, hvor tyvekosterne hører hjemme. Ved indbrud eller hvis en overfaldsalarm aktiveres, udløses SmartWaters spraysystem, og gerningsmanden får svært ved at forklare, hvorfor han har SmartWater på sig. SmartWater er godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark som et produkt, der ikke er skadeligt for hverken hud, øjne eller ved indtagelse. SmartWater har DK-premiere på Security User Expo.
Stort produktudbud kræver flere stande
SER Hegn, med afdelinger i Børkop, Langeskov og Ølstykke samt centrallager i Ruds Vedby, er en af messens markante udstillere. Hele fire stande kræver det for at kunne præsentere et repræsentativt udvalg af, hvad denne virksomhed formår, nemlig som hovedbeskæftigelse salg, opsætning, reparation og vedligeholdelse af hegn og porte, men også løsninger inden for videoovervågning, adgangskontrol og alarmer.
Som noget af det nyeste er SER Hegn - fra producenterne Zabag og Moosdorf - begyndt at forhandle foldeporte, der er fritsvævende med en gennemkørselsbredde på op til 14 meter. Det sidste nye inden for automatiske porte er nemlig fritsvævende foldeporte, der er lige så hurtige som skydeporte, men som kræver kun halvdelen af den plads, som er nødvendig for en svingport. Foldeporte fra Zabag benytter Daab motorer, som iflg. SER Hegn er markedets stærkeste og mest pålidelige.
www.securityuserexpo.com




























