Analysefasen
Start med at analysere behovet. Der findes mange systemer på mange niveauer, så risikoen for at købe forkert er stor, hvis man bare køber. Der er systemer, som kan kontrollere de ansatte ved bygningens indgang og videre rundt i huset, så man centralt altid har overblik over, hvor folk er, og som samtidig styrer husets mødelokaler og andre faciliteter. Og der er anlæg så enkle, at de ikke er andet end en nøgle – en rigtig af metal eller et nøglekort, som det kendes fra hotelværelser.

Analysen kan bestå af mange spørgsmål. Hvor mange døre er der tale om? Hvor mange medarbejdere? Skal hoved-kontoret og filialen i den anden ende af landet have samme system?Hvor stor er personaleomsætningen? Hver gang en medarbejder fratræder eller nyansættes, skal der ske en omprogrammering, det samme gælder, hvis medarbejderne fra hovedkontoret ofte skal arbejde nogle dage i en filial eller omvendt.

Derfor skal man også overveje, om programmeringen skal foregå decentralt eller centralt. Skal al programmering for eksempel ske fra hovedkontoret? Og kun fra én pc eller fra flere? Når man har analyseret sit behov, kan man begynde at overveje udstyret. Skal "nøglen" være en rigtig nøgle, et kort, en brik eller biometrisk som for eksempel fingeraftryk eller iris-scanning?

Analysen skulle gerne have afklaret, hvad anlægget skal bruges til. Skal man både ind ad hoveddøren, have adgang til parkeringsplads og cykelkælderen og elevatoren og registreres, når man bruger kantinen, er et kort eller en brik gode muligheder, hvorimod iris-scanning kan være upraktisk i kantinen og fingeraftryk er det ude i det fri ved parkeringspladsen.

Derimod kan finger og iris ikke udlånes, så de overordnede krav til virksomhedens sikkerhed peger måske mod en sådan løsning eller en kombination af flere ting.

Projekteringsfasen
Så når vi projekteringsfasen. Her skal anlægget projekteres, så det passer til de behov, analysen har afdækket, og så det passer til virksomhedens sikringsfilosofi. Gør det, så adgangskontrollen generer mindst muligt i det daglige. Ligger kontrolpunkterne inde i bygningen de rigtige steder og er der for mange eller for få? Hvilke data ønsker vi at gemme? – og er der reelt behov for at gemme dem alle? Hvad må man gemme, hvem har adgang til gemte data og hvad må de bruges til? Hvad siger persondataloven? – og hvad siger virksomhedens medarbejdere? Hvis man ikke allerede har haft tillidsmand og samarbejdsudvalg med i processen, er det nu, man gør det.

Ved at tage medarbejderne med, slipper man ofte for meget bøvl senere, også det bøvl som skyldes uvidenhed om, hvad der sker.

En typisk fejl er, at man får lavet sit adgangskontrolsystem for kompliceret. Det kan en masse, så der er meget at tage stilling til, når nye medarbejdere skal tildeles rettigheder, eller når en medarbejder skifter afdeling eller får et ændret jobindhold, som betyder, at han skal have
adgang til nogle personer på kontorer, hvor han hidtil ikke har haft brug for at komme. Det kan blive så kompliceret, at man giver adgang til det hele, så et par år efter at anlægget med de mange faciliteter blev taget i brug, har alle adgang overalt! Anlæg er ofte tænkt for komplicerede. Det er vigtigt at lave et niveau, som er relevant og som man kan vedligeholde.

Anlægget må godt kunne en masse, så det er fremtidssikret, men hvis der ikke er behov for alle faciliteter fra starten, er der ingen grund til at starte på et niveau, hvor man skal sende medarbejderne på kursus i betjeningen.

Til sidst: Er anlægget i konflikt med Bygningsreglementets regler om flugtveje? Adgangskontrol omfatter også flugtveje. Det er derfor, der på nogle af de døre, hvor man bruger kort eller brik, også er en enkel vrider, så man hurtigt kan flygte igennem – og her var så lige en ekstra ting at tage hensyn til i projekteringen af anlægget, for hvis det er vigtigt at registrere, hvem der går gennem en bestemt dør, skal anlægget også kunne klare en medarbejder, der har glemt sit kort på kontoret, og ikke gider hente det, fordi han vil i kantinen nu og derfor bruger vrideren!

Forsikringskrav
Og som det allersidste: Er forsikringsselskabets krav til sikringsniveauet opretholdt? Alle erhvervsforsikringer indeholder krav om et bestemt sikringsniveau i bygningen, ofte forskellige niveauer afhængig af et rums placering og brug. Forsynes en dør med adgangskontrol, kan man risikere at sænke sikringsniveauet. Det er derfor vigtigt at tage stilling til hvilke elektriske låseformer, der opfylder forsikringskravene. Konstaterer selskabet efter en skade, at sikringen ikke opfyldte det krævede sikringsniveau, kan det koste et fradrag i erstatningen.

Og et PS: Nej, der er ingen nemme genveje, men der er startet en ISO 9001-certificering for installatører af adgangskontrol, som skal sikre, at kvaliteten er i orden. Endnu har kun to firmaer fået certifikat, men flere er på vej. Firmaerne kan ses oplistet på hjemmesiden fpsikring.dk, der drives af forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension. Samme sted kan man se den
kravspecifikation, udarbejdet af en række organisationer, som firmaerne certificeres op imod.

Kilde: Avisen SecurityUser