Rigspolitiet burde have slettet de registrerede fingeraftryk for længst. Men selvom det var helt tilbage i 2010, at Folketinget dumpede måden, fingeraftrykkene bliver opbevaret på, så mangler politiet en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, der er nødvendig, for at kunne komme i gang med sletningen.
- Det er helt usædvanligt, og jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende i min tid som retsordfører. Der er vedtaget en lov, men man bliver ved med at padle og er faktisk uenig med loven, siger Trine Bramsen (S).
- Vores opfattelse er, at den her lov er en stor fejl, der lige nu peger på, at vi skal afskaffe et vigtigt redskab for dansk politi.
Aftryk skal slettes efter 10 år
Rigspolitiet bruger det centrale fingeraftryksregister til at gemme fingeraftryk fra sigtede, som politiet efterforsker i straffesager.
Men oplysningerne og fingeraftrykket bliver stående i registret, selv om den sigtede aldrig bliver tiltalt eller dømt. Og de bliver først slettet, når fingeraftrykkets ejermand er fyldt 80 år eller to år efter vedkommendes død. Derfor findes der i dag mange tusinde personers fingeraftryk i registret.
S og DF klar med beslutningsforslag
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige i, at loven bør være på plads. Men begge partier vil gerne undgå, at politiet skal slette fingeraftryk. De vil derfor forsøge at få flertal til at ændre loven fra 2010, så registret kan bevares.
31-07-2017
S og DF vil beholde fingeraftryk og vil lave loven om
Knap otte år. Så længe har politiet ulovligt gemt tusinder af danskeres fingeraftryk i et register, selvom Folketinget har vedtaget, at fingeraftrykkene skal slettes. Det kommer bag på politikerne, oplyser DR nyheder.
Sverige
