Godt nok, mener Claus Oxfeldt, Politiforbundet.
Et af resultaterne af det nye politiforlig betyder, at der kommer flere politibetjente de kommende år, men at uddannelsen af betjentene vil blive beskåret med en tredjedel – der er uenighed om, hvorvidt dette vil skabe et discountpoliti eller ej.
Ekstern lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet Adam Diderichsen siger, at vi fremover får et discountpoliti. I stedet for de nuværende tre år skal uddannelsen vare to år, og Adam Diderichsen forudser, at udsatte grupper vil opleve konsekvenser af den kortere uddannelse. Optaget på uddannelsen øges med 300 elever over de første to år, og i 2018 skal der oprettes en ny politiskole i det vestlige Danmark.
Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, mener dog ikke, at politiets faglighed bliver ikke ringere, selvom grunduddannelsens længde skæres ned til to fra tre år:
-Ændringerne af uddannelsesstrukturen løfter det samlede kompetenceniveau og skaber bedre mulighed for faglig specialisering efter videreuddannelse. Det er vigtigt at sige, at selvom man går fra tre til to år, så er der massivt fokus på hele videreuddannelsesområdet, siger ClausOxfeldt, der generelt er tilfreds med den fireårige aftale på politiområdet.