Markeringsnummeret bæres uden på uniformen. I en overgangsordning sidder d fast med særlige velcro-stropper på begge uniformsskjortens eller uniformsjakkens skulderstropper, eller på forsiden af den skudsikre vest.
Markeringsnummeret skal gøre det nemmere og mere sikkert at identificere den enkelte betjent. Det er relevant for eksempel i forbindelse med borgeres klager over politibetjente, hvor det vil være nemmere at identificere den pågældende politibetjent, hvis klagen – udover at indeholde oplysninger om tid og sted for hændelsen – også indeholder oplysning om markeringsnummeret.
Betjente har pligt til at identificere sig, hvis de bliver bedt om det. Indførelsen af markeringer betyder, at betjente, der bærer uniform og markeringsnummer, fremover kan vælge at oplyse deres nummer i stedet for navn.
Markeringsordningen er efter anmodning fra Justitsministeriet blevet til i et samarbejde mellem Rigspolitiet, politikredsene, PET, Politiforbundet og den centrale anklagemyndighed. Den er trådt i kraft den 1. februar 2016.
Markeringsnumrene skal medvirke til at skabe større åbenhed omkring politiets arbejde og at gøre det nemmere at identificere politifolk i uniform.
En række lande har lignende ordninger. Det gælder blandt andet Norge og Skotland, hvis erfaringer har ligget til grund for udformningen af den danske markeringsordning.
Sverige
