06-05-2015
Politiet tester droner i hele landet
Han oplyser, at dronerne kun anvendes som støtte til politikredsenes operative arbejde i forbindelse med humanitære eftersøgninger, på skadessteder og ved kriminaltekniske undersøgelser på gerningssteder.
Politiet råder over fire droner fordelt på to modeller med forskellig størrelse. De testes af Nordsjællands Politi, Nordjyllands Politi og af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center, som i testperioden skal yde dronestøtte til alle landets politikredse ved behov.
- De seneste måneder har vi testet sikkerheden og uddannet cirka 20 piloter til at flyve med dem, siger Allan Nyring.
Det er Rigspolitiet, som har iværksat et såkaldt UAS-projekt (Unmanned Aerial System) til at teste droner i politiets opgaveløsning. Efter sommerferien evaluerer Rigspolitiet forsøget og beslutter, om droner fremadrettet skal bruges til politiopgaver.
Fakta
•Flyvning med droner hører under bestemmelserne om luftfart med ubemandede fartøjer under 25 kg. Flyvehøjden må max. være 100 meter og inden for synsvidde af operatøren. Afstand til bymæssig bebyggelse og offentlig vej skal være mindst 150 meter. Droneflyvning skal ske mindst fem kilometer fra offentlig flyveplads og otte km fra militær flyveplads.
•Se mere om reglerne for brug af droner: http://bit.ly/1HwZ0uK
•Se film om politiets brug af droner på www.facebook.com/politi





























