- Det er helt sikkert, at politistyrken falder fra 1. januar og fremefter. Som jeg ser økonomien bag ved det her, bliver politistyrken mindre. Hvor meget mindre den bliver, er svært at sige, men det bliver i hvert fald flere hundred i 2011, siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet.
Det er fastsat i det gældende politiforlig for 2010, at der skal være en politistyrke på 11.100 mand. Men det styrkemål er ophævet i det nye forlig samtidig med, at der skal "effektiviseres", og det er ud fra det, at Peter Ibsen forventer en nedgang i politistyrken.
Det nye forlig betyder desuden, at politiskoleelever ikke længere skal aflønnes under studietiden, men i stedet overgå til SU - en besparelse på i alt 48 millioner kroner.
Kilde: Nordyske.dk
07-11-2010




























