1.276 deltagere på studiekredsene i 2019 har svaret på et spørgeskema omkring fremtidens rekruttering af politifolk.

Det vil sige mere end ti procent af politistyrken, hvoraf mere end to tredjedele er i aldersgruppen 30-49 år. 31 procent er i øvrigt kvinder, hvilket er en del højere end procentsatsen for politistyrken, som ligger under 20 procent.

Deltagerne skulle blandt andet vælge mellem otte værdier, som politiet efter deres mening skal sælge sig selv på. Her fremgår det klart, at fællesskab og korpsånd generelt regnes for vigtigst, efterfulgt af arbejdsopgaverne og politiets betydning i samfundet. Mindst vigtigt er derimod løn og pension samt brand/image.

Ifølge Poul Buus, der er formand for Politiforbundets Studiekredsudvalg og medlem af forhandlingsudvalget, er svarene ikke overraskende, men alligevel en øjenåbner.

- Man kan sige, at vi i årevis netop har solgt os på sikkerhed i ansættelsen og tjenestemandspensionen, men når politifolkene selv skal svare, kommer det ind efter en række andre værdier. Det er en god reminder for os om at fokusere ekstra på de andre værdier også, konstaterer han.

Resultatet af pressede tider

Mere overrasket er Poul Buus dog over svarene på spørgsmålet om, hvorvidt man vil anbefale andre at søge ind i politiet. Her svarer godt 25 procent nej.

- Det er mange synes jeg. Mere end 300 politifolk ud af 1.200 som mener, at deres arbejdsplads ikke er et sted, de vil anbefale andre. Det siger måske noget om en tilstand med flere års kaos og tidspres, måltalsjagt og rigid styring, som vi skal have gjort op med. Jeg ser det faktisk som resultatet af de anslag mod politifagligheden, som Politiforbundet også har klaget over. Altså at politifolk ikke får lov til at sætte deres faglighed i spil, bruge deres viden og levere den service, som de ønsker, men i stedet styres af andre parametre og ofte af folk uden kendskab til virkeligheden, siger Poul Buss.

Hans udsagn bakkes op af de mange kommentarer, som deltagerne i undersøgelsen har skrevet. Her har de fået slutspørgsmålet: Hvad mener du i øvrigt, der bør gøres for at få en større og bedre rekruttering til dansk politi?

- Rigtigt mange har skrevet om arbejdsmiljøet, manglende mulighed for selv at vurdere og agere fagligt, samt naturligvis om de pressede tilstande, som ikke gavner politiets image som arbejdsplads, siger Poul Buus.

Løn under uddannelse

Mange kommentarer nævner også ønsket om løn under uddannelse, da politiuddannelsen i virkeligheden er en ansættelse, og hvor arbejdsuge og krav til mødetid og -pligt langt hen ad vejen er de samme som i politiet. De beskæftiger sig også med signalværdien i, at politiet har en af de korteste uddannelser, efter at bacheloren blev afskaffet i 2015. De mener ikke, at det højner hverken kvaliteten af ansøgere eller uddannelsens image.

Kommentarerne falder til en vis grad i tråd med svarene på spørgsmålet: Hvad mener du er vigtigt for at få en større og bedre rekruttering til politiet?

Igen har deltagerne haft otte muligheder, som de skulle prioritere.

Højst prioriteret er løn under uddannelsen sammen med bedre balance mellem privatliv og arbejdstid og tydelige karrieremuligheder, i nævnte rækkefølge. Bundskraberen er mulighed for international udsendelse.

Fasthold krav

Deltagerne fik i alt 8 spørgsmål, som de skulle besvare. Herunder hvorvidt man bør slække på de eksisterende fysiske krav under optagelsesprøver og eksaminer for at få et bredere felt af ansøgere. 71 procent var enten uenige eller meget uenige. Kun 17,5 procent var derimod enige eller meget enige. Resten var neutrale.

- Det passer sådan set til det, vi selv mener og fastholder i Politiforbundet. Nemlig at der skal stilles krav til fysikken, da politiarbejde også er fysisk krævende, og da din kollega skal kunne regne med, at du har hans eller hendes ryg og kan tage fra, når det brænder på, siger Poul Buus.

Endnu tydeligere er udfaldet, når deltagerne skal svare på, hvorvidt man skal sænke de boglige krav ved optagelsesprøven for at tiltrække flere ansøgere. Her svarer 78 procent, at de er uenige eller meget uenige. Modsat svarer 11 procent, at de er enige eller meget enige.

Fællesskab og korpsånd er generelt de vigtigste parametre, som politiet bør sælge sig selv på. Sådan lød svaret fra deltagerne på dette års studiekredse. Et svar, der ikke overrasker formand for Politiforbundets Studiekredsudvalg, Poul Buus, men det er alligevel en øjenåbner for ham, at sikkerhed i ansættelsen og pensionen ikke kommer i første række.

Kilde: Nicolai Scharling, Politiforbundet