23-05-2016

Politiet køber mobil videoovervågning

Midt- og Vestjyllands Politi er ved at indkøbe mobilt video-overvågningsudstyr, der skal kunne sættes ind over hele kredsen. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Midt- og Vestjyllands Politi er i fuld gang med at indkøbe mobilt overvågningsudstyr, der skal kunne flyttes rundt i kredsen afhængig af, hvor der er mest brug for det.

»Vi er blevet enige med andre jyske kredse om at købe samme udstyr, så vi kan låne af hinanden, hvis der bliver behov for det,«siger politidirektør Jens Kaasgaard.

Udstyret skal eksempelvis kunne sættes op i gader, hvor der er særligt meget uro om natten eller på steder der er hærget af megen kriminalitet:

»Fordelen ved det mobile udstyr er, at vi hurtigt og præcist kan sætte ind, hvor der er brug for det - om det er i Holstebro, Silkeborg eller Viborg betyder ikke noget,«siger Kaasgaard.

Midt- og Vestjyllands Politi har sat 700.000 kroner af til at lave forsøg medvideoovervågning. Størstedelen af pengene bliver nu brugt på det mobile udstyr.

KIlde: Dagbladet Holstebro-Struer

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk