11-10-2019

Politiet hilser nye tryghedskameraer velkommen

Flere kameraer og droner står på regeringens ønskeseddel. Politiforbundet har fuld forståelse for de nye tiltag "men det vil naturligvis betyde prioriteringer af politiets arbejde".

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt i hilser regeringsudspillets nye redskaber velkommen, herunder flere tv-kameraer, der vil give politiet øgede muligheder for at finde frem til dem, der begår kriminalitet i det offentlige rum. Oxfeldt er dog også lidt bekymret: - Dansk politi er et presset politi, så når man opprioriterer ét område, er der andre områder, der bliver nedprioriteret. Sådan er virkeligheden, konstaterer forbundsformanden.

- Vi har fuld forståelse for, at regeringen har et behov for at iværksætte nogle sikkerheds– og tryghedsskabende initiativer over for borgerne i forhold til den seneste tids bombesprængninger på dansk jord, som har afsæt i den organiserede bandekriminalitet i Sverige. Vi hilser nye redskaber velkommen, herunder flere tv-kameraer, der vil give politiet øgede muligheder for at finde frem til dem, der begår kriminalitet i det offentlige rum, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Han har dog en bekymring i forhold til regeringens mange tiltag i det nye udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”.

- Dansk politi er et presset politi, så når man opprioriterer ét område, er der andre områder, der bliver nedprioriteret. Sådan er virkeligheden, konstaterer forbundsformanden.

Det er politiets vurdering, at flere af den senere tids bombesprængninger samt et dobbeltdrab på åben gade i Herlev i juni blev udført af kriminelle fra bandemiljøet i Sverige. Regeringen lægger derfor op til, at der etableres et nyt center i politiet for politisamarbejde og kriminalitetsbekæmpelse i Øresundsregionen, der skal være et samlende og koordinerende omdrejningspunkt for indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet i regionen, og som skal sikre et tæt og effektivt samarbejde med svensk politi.

Samtidig indføres der midlertidig grænsekontrol mod Sverige med virkning fra den 12. november 2019, og politiindsatsen i grænseområderne mod Sverige styrkes.

Den midlertidige grænsekontrol mod Sverige vil blive gennemført som periodiske kontroller målrettet vejtrafikken og togtrafikken over Øresundsforbindelsen og færgetrafikken i havnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenå og Rønne.

Der følger penge med de 16 initiativer

Grænsekontrollen er dog ikke tilstrækkeligt i kampen mod den organiserede kriminalitet, mener regeringen.

Derfor lancerede den også 16 nye initiativer, der har til formål at sikre danskernes tryghed og sikkerhed.

Udgifterne til de 16 initiativer forventes at udgøre cirka 30 millioner kroner i 2020 –

stigende til cirka 90-105 millioner kroner i 2023, hvor alle initiativerne er fuldt indfasede.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup vil politiet blive tilført midler, så initiativerne ikke går ud over politiets andre opgaver.

De 16 initiativer er fordelt på tre fokusområder og er:

Fokusområde 1: Øget overvågning

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger

2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning

3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

4. Politiet styrker brugen af tv-overvågning

5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning

6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning

7. Øget anvendelse af ANPG (nummerpladegenkendelse)

8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger

9. Styrket overvågning af bandemedlemmer

Fokusområde 2: Styrkelse af politiets efterforskningsredskaber og muligheder

10. Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage f.eks. aflytning og ransagning

11. Styrkelse af politiets banderegister

12. Flere droner i politiet

Fokusområde 3: Forstærket indsats mod eksplosivstoffer

13. Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten

14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer

15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer

16. Udvidet adgang for politiet til brug af net-agenter i sager om våben og eksplosivstoffer

Kilde: Politiforbundet


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk