09-12-2015

Politi opklarer mord med flyovervågning

Et enkelt fly med 12 kameraer, der konstant fotograferer en by fra oven, er politiets seneste overvågningsteknologi, der allerede har opklaret alt fra indbrud til mord. Det skriver Ingeniøren.
~Teknologien, der bærer det rammende navn Persistent Wide Area Aerial Surveillance, består af et fly, der cirkler over et område, et kamera under flyet, der fotograferer jorden en gang i sekundet, samt en kommandocentral, hvor de mange billeder ses igennem.
Overvågningssystemet giver politiet i eksempelvis Dayton, Ohio, mulighed for at spole tiden tilbage, få øje på en morder, røver eller indbrudstyv og finde ud af, hvor han kom fra, hvem han mødtes med, og hvor han tog hen efter sin udåd, oplyser Ingeniøren..

Virksomheden Persistent Surveillance Systems, der står bag den nye type overvågning, fremhæver selv et eksempel, hvor mordet på en politibetjent i Mexico blev opklaret ved hjælp af systemet. Betjenten blev omringet på vej til arbejde og skudt flere gange gennem sin bilrude.

På overvågningsbillederne kunne analytikere fra Persistent Surveillance Systems følge bilerne fra gerningsstedet videre rundt i byen og se, hvem gerningsmændene mødtes med umiddelbart inden mordet.

I praksis bruger analytikerne i Persistent Surveillance Systems hovedparten af deres tid på at kigge på trafik. Men teknologien er ikke skabt til at guide sportsfans hurtigst muligt hjem, påpeger Ross McNutt:

- I dag er vores opgaver for politiet kun af kortere varighed. På den måde kan vi opklare meget kriminalitet, men vi når ikke at få de forebyggende effekter med, som vi gerne ville.« Systemet blev oprindelig udviklet til det amerikanske forsvars arbejde i Afghanistan i 2004, da problemet med vejsidebomber var størst. Her gav et fly, der cirklede over Fallujah, forsvaret billeder af hele byen én gang i sekundet - et projekt, der gik under navnet Angel Fire.

Når virksomheden alligevel ikke bruger alle kræfter på grov kriminalitet, skyldes det privatlivsbekymringerne i de byer, der overvejer at bruge systemet. I dag ligger systemet til granskning i otte forskellige amerikanske byer.

Kilde: Ingeniøren

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk