28-04-2017

Politi med overskud

I en tid, hvor politiet generelt er så underbemandet, at det går ud over opklaring af for eksempel indbrud i private hjem, er det godt at se, at der kan afses ressourcer til også at forsøge at finde ud af, hvem der har bortført en ulåst herrecykel fra en skole.
Det er i Struer, at en ulåst herrecykel er blevet stjålet på Parkskolen. Det er ifølge lokalpolitiet ikke en af de voldsomt dyre af slagsen, men ordensmagten ser trods det alvorligt på sagen.

Politiet vil nu kigge videoovervågning igennem for at se, om det kan kaste lys over gerningsmanden.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk