16-09-2011

Norsk ID-tyveritest for erhvervslivet

Den norske myndighed Datatilsynet har udviklet et værktøj til virksomheder, der ønsker at teste deres online-butikker mod tyveri af kundernes personlige oplysninger.

"Sikker ID-testen" skal lære virksomheder om regler og rutiner for håndtering af oplysninger om kunder, samarbejdspartnere, leverandører så vel som egen virksomhed. På 25-30 minutter lærer virksomheden mere om sikkerhed inden for en række kategorier:

•Kontrol af nye kunder
•Håndtering af kundeinformation
•Beredskab mod uønskede hændelser
•Afslutning af kundeforhold
•Beskyttelse af egen virksomhed

Identitetstyveri er et voksende problem i Norge. I en undersøgelse fra 2009 angav 124.000 nordmænd, at de har været udsat for ID-tyveri i løbet af de sidste to år. En dansk undersøgelse har regnet ud, at det i gennemsnit koster 5000 kr. pr. ID-tyveri. Det betyder, at ID-tyveri kan have kostet norske borgere og virksomheder over 600 mio. kr. i perioden 2007-2009.

Kilde: Center for Digital Forvaltning


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk