17-07-2017

Narrede 103-årig: 48 timer senere var tricktyv idømt fængsel

Narrede 103-årig: 48 timer senere var tricktyv idømt fængsel

Narrede 103-årig: 48 timer senere var tricktyv idømt fængsel

Retssystemet arbejder nogle gange ganske hurtigt - det gav Retten i Odense et eksempel på ï sidste uge, da en 51-årig mand, som har adresse i Søndersø, blev fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende fik en straksdom for to tricktyverier.
Om mandagen lykkedes det manden at blive lukket ind i en 89-årig kvindes lejlighed ved Østerbæksvej i Odense. Under et øjebliks uopmærksomhed fra beboeren så manden sit snit til at stjæle hendes pung og forlade lejligheden.

På Østerbæksvej mødte han kort efter en mand på 103 år, som kom gående med en rollator. Den 51-årige bildte den ældre mand ind, at han skyldte ham 50 kroner, men havde brug for at veksle penge med manden.

Den ældre mand fandt sin pung frem, og den snuppede den 51-årige, hvorefter han stak af.

De to ofre kunne give et signalement af manden til politiet og det, sammenholdt med hans fremgangsmåde, gav Fyns Politi en idé om, hvem gerningsmanden kunne være. Den viste sig at holde stik, da manden, som tidligere er dømt for lignende kriminalitet, i retten om onsdagen kunne erkende forholdene og gik med til at få en straksdom.

Den lød på 10 måneders ubetinget fængsel - deri indgik en reststraf på 36 dage fra en tidligere dom.

Kilde: Fyens.dk

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk