24-04-2011

Mobiltelefoner splitter ansatte i fængsler

Fængselsbetjente er uenige med fængselschef, der vil tillade mobiltelefoner til indsatte i lukkede fængsler.

Det kan give problemer med sikkerheden, hvis de indsatte i de lukkede fængsler får adgang til mobiltelefoner.

Sådan lyder advarslen fra Fængselsforbundet, som er skeptisk over for et forslag fra fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo.

- I de lukkede fængsler sidder der nogle topprofessionelle hardcore kriminelle, siger forbundets formand, Kim Østerbye.

- Hvis de får mobiltelefoner, er der risiko for, at de kan genere ofre og fortsætte deres kriminalitet, tilføjer han.

Også planlægning af flugtforsøg og indsmugling af stoffer kan blive nemmere.

Kun hvis der arrangeres nogle tekniske begrænsninger i brugen, bør telefonerne gives fri i de lukkede fængsler, mener formanden.

Kilde: TV2 News


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk