- Historien startede sidste år, hvor dagbladet Politiken kunne fortælle, at ikke færre end otte personer fra Datatilsynet var på vej til Greve Kommune for at tjekke kommunens brug af tv-overvågning. Besøget var anmeldt mere end en måned i forvejen, hvilket fik SikkerhedsBranchens interne nyhedsbrev om, hvad medierne skriver om sikring, til at tilføje den lille omtale af Politikens historie et ”mon ikke tingene så er i orden?”

- Men nej, det var de ikke, fortsætter Skov-Mikkelsen. Datatilsynet kunne konstatere en række overtrædelser af persondataloven: Greve Kommune havde ikke sikkerhedsregler eller sikkerhedspolitik for sin tvovervågning. Der var bare et ringbind med oplysninger om installationerne og hvilke personer, der har adgang til tv-overvågningsoptagelserne. Der var også rod med reglen om, at optagelser højst må gemmes i 30 dage. Kommunen sagde, at alt slettes automatisk senest efter 30 dage, men kommunen havde faktisk aldrig tjekket, om det skete, og i den førnævnte mappe var der for visse kameraer angivet en arkiveringstid på 90 dage.

- Da Datatilsynet senere kom på besøg igen, fandt det optagelser, som var over 30 dage gamle, og altså blev gemt ulovligt. Greve Kommune havde også undladt at informere om overvågningen på skolerne. Hverken børnene eller deres forældre havde fået den orientering, loven foreskriver. Også galt i Vallensbæk Et par måneder efter var Datatilsynet i Vallensbæk Kommune, også syd for København, og alle de førnævnte overtrædelser kunne tilsynet også finde her. Udover ikke at orientere brugerne af skolerne om, at der skete overvågning, overtrådte Vallensbæk Kommune også persondataloven ved at undlade at fortælle ansatte og besøgende på rådhuset, at der var opsat tv-overvågning.

- Problemerne med tv-overvågningen i de to kommuner er bemærkelsesværdige, fordi der her er tale om store organisationer med mulighed for at trække på juridisk ekspertise, og at man derfor har lov til at forvente, at tingene er i orden. Når det står så galt til her, hvor de havde en måned til at få tjekket og rettet, hvordan ser det så ikke ud ude i kiosker og andre mindre firmaer med tv-overvågning? Sagerne fra Greve og Vallensbæk understreger nødvendigheden af, at Folketinget stiller krav til installatørerne af tv-overvågning, men de to sager fortæller også, at løsningen ikke er så enkel som at tage ansvaret fra de 100.000 anlægsejere og lægge det over på de få hundrede installatører.

- Meget af det, Datatilsynet afslørede under inspektionerne i de to kommuner, er noget, hvor man ved at stille kvalitetskrav til installatøren kan sikre sig, at kunden kommer rigtigt i gang med tv-overvågningen, men installatøren kan ikke være ansvarlig for, om kunden fortsætter i rette spor. Sjusk og ligegyldighed og personaleudskiftninger og alt muligt andet kan ødelægge den gode start. Én lov med det hele Sagerne fra Greve og Vallensbæk afslører også, at SikkerhedsBranchen havde ret, da den for år tilbage foreslog alle lovregler om tv-overvågning samlet i én lov.

- Der er ikke tradition for at samle paragrafferne sammen fra mange love, men når det gælder tv-overvågning findes reglerne mange forskellige steder, og læren fra Greve og Vallensbæk er også, at man de to steder enten tabte overblikket eller – hvad der nok er mere sandsynligt – aldrig i processen nåede at få overblikket. Igen: Når det sker i to så store organisationer, hvordan ser det så ikke ud alle de ”små” steder, i kiosken og i supermarkedet?

- Overvågning er en dybt alvorlig sag. Bruges det rigtigt, er det et effektivt middel i sikringsarbejdet. Hvis man sjusker, risikerer man at ødelægge mulighederne, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.

Kilde: SecurityUser 2/2012

Gratisabonnement på avisen ( 6 numre årligt) kan tegnes ved henvendelse til Jonny Sjöberg, jonny.sjoberg@armedia.se