- Når man ikke møder med urimelige ønsker, må man vel tro på, at alle ønsker kan opfyldes, siger Kasper Skov-Mikkelsen og fortsætter:

- Loven om tv-overvågning mangler et krav om ISO 9001-certificering af dem, der sætter kameraerne op. I dag kan hvem som helst gøre det. Det er anlægsejerens ansvar, at lovgivningen overholdes, så der er 50.000 eller måske 100.000 anlægsejere at kontrollere. De færreste af dem har sat sig ind i lovgivningen, som er spredt i flere love og ikke helt enkel. Med et krav om certificering er det få hundrede firmaer, der skal kontrolleres, og de kender loven. Datatilsynet skal føre et register over anlæggene. Det vil gøre det nemmere at føre tilsyn, det vil give sikre tal for udviklingen på området, som vi i dag mangler i samfundsdebatten, og hvis man så også giver politiet adgang til registret, kan politiet hurtigt skaffe sig overblik over, hvor anlæggene sidder, når de har brug for billeder efter en forbrydelse.

Dansk politi er i samme situation som politiet i Oslo, da det efter skuddramaet på Utøya tidligere i år offentliggjorde gerningsmandens formodede rute til øen og bad alle med overvågningskameraer på den strækning henvende sig til politiet. Sådan er man også stadig i vor elektroniske tidsalder nødt til at gøre i Danmark, hvis man ikke skal sende politifolk ud og lede efter kameraerne på strækningen.

ISO 9001-certificering er også den naturlige løsning, når kontrolcentraler og værdihåndteringsvirksomheder skal kvalitetssikres. Godkendelsen af og tilsynet med kontrolcentralerne trænger til en opgradering, hvor certificering vil være et naturligt redskab, og for værdihåndteringsvirksomhederne er der skabt en DS-standard, som det vil være naturligt at pålægge virksomhederne at blive certificeret efter, ikke bare som et krav fra Nationalbanken, men
i lovgivningen.

Revisionen af vagtloven og vagtlovsbekendtgørelsen er muligvis endt i en syltekrukke. Siden branchen og Rigspolitiet sammen blev enige om en række anbefalinger har sagen ligget snart to år i Justitsministeriet. Det er uvist hvorfor, men det betyder, at ønskerne om bedre registrering og kontrol af vagtselskaberne og bedre uddannelse af vagterne ikke er blevet til noget, selv om det som nævnt var forslag, branchen og Rigspolitiet lavede i enighed. Forslagene kom efter et omhyggeligt tilløb, som blandt andet betød, at Rigspolitiet havde mandat med fra Justitsministeriet. Det giver vel næsten sig selv, for ellers kunne det hele nemt være spild af tid,
men netop på den baggrund er det uforståeligt og ærgerligt, at forslagene er strandet i ministeriet.

For et par måneder siden brændte en præstegård i Nordsjælland. Medierne fortalte bagefter, at man havde nået at redde kirkebøgerne og andre vigtige ting, men ellers havde det forhåbentlig ikke været nogen katastrofe, for allerede i 1600-tallet fik landets sogne besked på at føre kirkebogen i to eksemplarer, som ikke måtte overnatte under samme tag med det resultat, at kirkebogen derfor eksisterer fra stort set alle landets sogne fra engang op i 1600-tallet. Det er en uvurderlig skat for historikere og slægtsforskere - et eksempel på rettidig omhu. Også et eksempel til efterfølgelse, hvad der desværre ikke er sket, for store dele af det offentliges arkivalier opbevares under forhold, der ikke sikrer dem effektivt mod brand, tyveri eller vandskade.

Et stort ønske er en national handlingsplan for en indsats mod dødsbrande. Den kan indeholde mange ting, men når den kommer, vil vi være meget skuffede, hvis ikke den indeholder krav om mere end den ene brandalarm, der skal være i et nyopført hus i dag. Når vi taler sikring bredt for privatboligen, er der ingen krav overhovedet. Ikke en gang en lås skal der være på døren!

VK-regeringen kom sidste år med en såkaldt indbrudspakke. Der var meget varm luft og snak i, og den har da heller ikke haft nogen nævneværdig effekt. SikkerhedsBranchens nye privathjemsudvalg med deltagelse af Politiet, Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension er netop nu i gang med at samle viden om
og eksempler fra andre lande på, hvordan man knækker indbrudskurven. F.eks. i Holland er man meget længere og har nedbragt antallet af indbrud med 50 % gennem lovgivning om sikring. Så meldingen fra SikkerhedsBranchen til den nye regering er: Det kan gøres meget bedre, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.