06-08-2017

Legoland skærper sikkerheden på p-pladser

 Legoland har skærpet sikkerheden på parkeringspladserne med overvågning og større bemanding.

Legoland har skærpet sikkerheden på parkeringspladserne med overvågning og større bemanding.

De farlige hærværkstilfælde, hvor hjulbolte løsnes på biler, har også ramt de store parkeringspladser i Billund. Legoland har derfor skærpet sikkerheden på parkeringspladserne med overvågning og større bemanding.
Forlystelsesparken har selv oplevet et par episoder, hvor gæster på p-pladserne har været udsat for det grove hærværk, og parken har således skærpet sikkerheden.

-Vores gæsters sikkerhed er vores højeste prioritet i Legoland, og derfor har vi på den baggrund øget vores tilstedeværelse på parkeringspladserne, og vores parkeringsvagter er meget opmærksomme på problemet, siger Kasper Tangsig, PR-koordinator i Legoland.

-Vi har faktisk også opsat mobil overvågning på vores parkeringspladser, og så har vi sat skilte op, hvor vi opfordrer folk til at tjekke deres hjul, inden de forlader parkeringspladserne, tilføjer han.

Det seneste tilfælde på Legolands parkeringspladser var den 24. juli. Hvor længe, Legoland bevarer de ekstra sikkerhedstiltag, er uvist.

-Det er noget, vi evaluerer på løbende afhængig af, om der kommer flere tilfælde, eller om det bare var en kort periode. Det håber vi selvfølgelig, det var, siger Kasper Tangsig.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk