13-01-2016

Kvindekrænkelserne har et navn

Hvis man slår »taharrush gamea« op, f.eks. via Wikipedia, så får man en fornemmelse af, at der blev tilføjet et nyt kedeligt afsnit i den europæiske kriminalitets historie nytårsaften på banegårdspladsen i Köln. Betegnelsen dækker seksuelle overgreb mod kvinder, begået af mænd i fællesskab i det offentlige rum, og fænomenet har længe været kendt i flere arabiske lande, skriver Welt am Sonntag.
Forbundskriminalpolitiet (BKA) i Tyskland er bekendt med fænomenet, skrev Jyllands-Postens korrespondent i Tyskland, Michael Kuttner, i søndags, og ifølge BKA's oplysninger det første gang, at problemet er dukket op i Tyskland.

Men måske har problemet allerede været kendt i Sverige i flere år - uden dog at være navngivet. Dagens Nyheter afslørede i mandags, at unge mandlige flygtninge, primært fra Afghanistan, i 2014 og 2015 fik antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb ved Europas største ungdomsfestival, We Are Sthlm, til at ryge i vejret. Mange af ofrene var helt unge piger, nogle ned til 12-13 år, men ifølge avisen nåede de mange anmeldelser aldrig til medierne, fordi politiet valgte at nedtone dem. Sveriges rigspolitichef har reageret prompte på afsløringen og har lovet en gennemgribende undersøgelse af sagen.
Kilde: Jyllands-Posten

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk