04-11-2020

Kunstig intelligens afslører banditter i habitter

Behovet for at skabe bedre kontrol og risikovurdering af betalingsstrømme stiger i takt med at økonomisk kriminelle bliver mere kreative i deres metoder, der konstant forandres. Brugen af analytics er et af de væsentligste værktøjer i kampen for at identificere og opklare fejl og økonomisk kriminalitet. Det mener SAS Institute Danmark.

- Vi skal beskytte vores velfærdssamfund, og derfor skal kriminelle ikke have adgang til at plyndre for milliarder - særligt ikke, når der findes effektive værktøjer til at undgå det. Det siger Henrik Ernlund, der er adm. direktør i SAS Institute, Danmark, og han fortsætter:

- Alle bør forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet. Især synes jeg, at offentlige virksomheder har en særlig forpligtelse overfor borgerne om at håndtere de offentlige midler, de administrerer, så korrekt som muligt. Kunstig intelligens tilbyder de bedste muligheder for effektivt at identificere mulige fejl, svindel, prioritere scenarier og dokumentere, hvad man finder og reagere på det.

- Ved at sikre sig mod svindel og fejl mindsker man økonomiske tab og reducerer risikoen for fejl og dårlig omtale. Veldokumenterede analytiske værktøjer er stærke ledelsesværktøjer, der understreger, at man arbejder målrettet for at undgå svindel, fordi det er uacceptabelt, siger Henrik Emlund.





Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk