Boligområdet Sibeliusparken (Rødovre almennyttige Boligselskab) består af både rækkehuse og etageboliger og blev bygget i to etaper i årene 1984 og 1994. Området blev allerede fra begyndelsen udviklet med støtte fra Byggeriets Udviklingsråd og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og består i dag af i alt 334 boliger fordelt på 33 lejlighedsvarianter (ungdomsboliger, supplementsrum, 1, 2, 3 og 4 værelseslejligheder, nogle særligt indrettede for ældre og handicappede) samt 8 fællesrum, 30 nyttehaver og 10 parkeringspladser.

Ingen kriminalitet
I Sibeliusparken bor der mange ældre og mange børnefamilier. Udskiftningen er ringe, og området har en stor intern flytning. Men det måske mest interessante er, at man har en meget lav kriminalitet – næsten ingen. Specialkonsulent Karsten Nielsen er projektleder ved Det Kriminalpræventive Råd, som altså var med til at udvikle Sibeliusparken, og han fortalte om arbejdet på en boligkonference på sikkerhedsmessen SecurityUser Expo i København i september.

– Det er næsten mystisk, at der slet ikke er nogen kriminalitet, og at folk føler sig trygge i et almennyttigt boligområde. Men på 30 år kan indbruddene faktisk tælles på to hænder, siger han.

Virkemidler
I Sibeliusparken er der et stort antal kriminalpræventive og tryghedsskabende virkemidler, som man allerede fra starten har taget hensyn til. Et af disse virkemidler er områdemæssige forhold i form af funktionsblanding. Ved siden af Sibeliusparken ligger der nemlig et industriområde. Så dem, der arbejder i industriområdet, passer på bebyggelsen om dagen, og om aftenen, når arbejdspladserne lukker, passer beboerne på industrien.

Et andet virkemiddel er adgangsforhold og intern trafik. Enkle farveskift i asfalten viser, hvor boligområdet begynder, hvilket ifølge Karsten Nielsen betyder meget.

– Små markeringer i asfalten, som adskiller det offentlige fra ”hjemmet” er vigtige. Man kommer ind i noget privat, når man passerer markeringerne. Beboerne får følelsen af, at de kommer hjem, og en indbrudstyv får fornemmelsen af, at dette er privat og man bør tage sig i agt. Dette har absolut en kriminalpræventiv effekt, og det er der også forskning, der dokumenterer.

Levende område
I området har man også samlet al trafik – gående og cyklister deles om vejen, hvilket indebærer, at man altid møder mennesker og gør det vanskeligere for kriminelle. Man har også samlet alle postkasser samme sted, hvilket gør, at beboerne er nødt til at gå ud for at hente posten – altså bliver der endnu flere mennesker i omløb og konstant bevægelse.
Andre indsatser er god belysning, som ifølge DKR spiller en markant rolle for at øge trygheden og mindske kriminaliteten. Belysningen i Sibeliusparken er jævn og behagelig, med god farvegengivelse. I boligselskabet har man også satset på enkle og klare regler for beboerne.

– Enkelhed er betydeligt bedre end lange prosatekster. Det er vigtigt med klar og tydelig administration og konsekvens for dem, der bryder reglerne. Man er ganske enkelt nødt til at gå reglerne igennem, siger Karsten Nielsen. Sibeliusparken blev altså bygget i 1984 og 1994, men hvordan ser så DKR i 2013 på virkemidlerne i Sibeliusparken?

– Virkemidlerne er generelt stadig brugbare. Sibeliusparken er et eksempel på, at livet i et boligområde kan organiseres, således at det i sig selv har tryghedsskabende og kriminalpræventiv virkning, og at den enkelte borger kan have stor betydning for tryghed og kriminalitet – således som borgeren havde før modernismen kom ind i byggeriet, slutter Karsten Nielsen.