- Lige nu er det ren opbevaring. Vi har kun tid til de absolut nødvendige ting, siger Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Karsten Pedersen til forbundets fagblad.

Karsten Pedersen mener, at situationen er så presset, at personalet har svært ved at få tid til at påvirke de indsatte positivt. Det er ellers det, som de åbne fængsler plejer at være gode til.

- Ideen er jo, at vi ikke bare skal straffe, men også forhindre ny kriminalitet. Som det er nu, må personalet gå på kompromis med deres faglighed. Der mangler fokus på de indsatte. Det øger konfliktniveauet og skaber utryghed for personalet, når der ikke er tid til at lære de indsatte at kende, siger Karsten Pedersen.

Han peger på, at personalet eksempelvis ikke længere gør noget aktivt i forhold til resocialisering af kortidsafsonere – og at kapaciteten i fængslet er så presset, at man bliver nødt til at bruge mulighederne for at løslade afsonere før tid for at få plads til nye.

- Nogle gange er vi kun 8 mand til 180 indsatte i den åbne afdeling. Det er en ringere normering end i en børnehave, siger en betjent.

- Vi har en del fanger, som burde sidde i lukket fængsel, men der er heller ikke plads. Det presser personalet, siger tillidsrepræsentanten, som mener, at det er årsagen til, at antallet af frivillig isolering i enerum er øget: ”De svage indsatte tør simpelthen ikke være sammen med de stærke fanger.”