08-12-2013

Klatretyv begik 3-5 indbrud om dagen

Rumænsk mand har tilstået 25 indbrud i København, men har måske fire gange så mange på samvittigheden.
En lille, adræt rumænsk mand, der i dag bliver fremstillet i Dommervagten i Købehavn, kan meget vel vise sig at være klatretyvenes danske mester. Foreløbig har han tilstået 25 indbrud i Brønshøj, Vanløse, Valby, Emdrup og på Frederiksberg.

- Men vi er lige begyndt med ham, så han kan meget vel have 100 indbrud på samvittigheden, siger leder af tyveri- og indbrudsgruppen ved Københavns Politi, vicepolitikommissær Per Windolf-Nielsen.

Det høje antal indbrud begrundes i, at manden har opholdt sig i Danmark siden 1. september, og i den periode har han efter eget udsagn begået mellem tre og fem indbrud dagligt.

Hvis man fraregner flere perioder, hvor han har været ude af landet og tilbage i Rumænien, kan hans aktivitet meget vel ende på de 100 indbrud.

Klatretyven har primært koncentreret sig om villakvarterer, hvor han har brudt ind i huse fra "umulige" positioner som vanskeligt tilgængelige vinduer i gavle og Velux-vinduer på tage med 45 graders hældning.

Kilde: Jyllands-Posten

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk