05-08-2015

Kidnapning af computere stiger kraftigt

Alene i løbet af første kvartal i år blev der rapporteret 750.000 angreb over hele verden, hvilket er flere end i hele 2014. Såkaldte ransomware, skadelige koder, som lukker en computer, og hvor angriberen kræver en løsesum for at låse den op, stiger kraftigt i løbet af 2015. Det fremgår af en ny rapport om aktuelle sikkerhedstrusler fra Intel Security.

Rapporten, McAfee Labs Threat Report, har set nærmere på forekomsten af dokumenterede ransomware-angreb i 2015. Alene i løbet af første kvartal i år blev der rapporteret 750.000 angreb over hele verden, hvilket er flere end i hele 2014.

35 procent af de ramte computere står i Europa. De fleste angreb rettes mod rige lande, hvor viljen til at betale er højest. Siden efteråret 2014 har ransomware også ramt mobiltelefoner.

– Ransomware er et fænomen, som får stadig større fokus, ikke mindst på grund af opmærksomheden omkring 'Cryptolocker', som globalt ramte næsten en halv million brugere i sin første version. Det er en kriminalitet, som handler om store antal af ramte, samtidig med at hvert enkelt offer skal betale et relativt lille beløb. Men der er en stigmatisering med henblik på at blive offer for denne slags afpresning, og der er et stort mørketal blandt personer, som bliver ramt, og som betaler uden at melde det, siger Christoffer Callender, sikkerhedsekspert hos Intel Security.

Malware, der ikke kan spores, truer harddisken

Den nye version af McAfee Labs Threat Report tager også en ny sikkerhedstrussel op, som har vist sig at have en hurtig vækst i begyndelsen af 2015. Man tror, den er skabt af hackergruppen "The Equation Group", som anklages for mindst 500 angreb i 42 forskellige lande. Den nye trussel består af skadelige koder, som tager sig ind i systemet via for eksempel "phishing"-links for derefter at angribe selve harddiskens firmware; det vil sige de permanente data, som styrer harddiskens funktioner.

– Det mest skræmmende er, at når denne malware først har fundet vej ind i en harddisk, er der intet, man kan gøre for at blive af med den – der er ingen sikkerhedssystemer, som hjælper, og det hjælper ikke engang at omformatere harddisken. Så vidt vi kan se i dag, er denne slags angreb stadig meget usædvanlige og har indtil videre kun fundet sted i målrettede angreb mod større virksomheder og myndigheder. Men når teknologien eksisterer, vil den også gradvist blive billigere og mere tilgængelig for kriminelle at benytte sig af, og det er en udvikling, som kan gå hurtigt. Så også selv om det ikke er en konkret trussel i dag, er det godt at være forberedt på, at det kan blive det, siger Christoffer Callender.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk