Ifølge forskerne er der to almindeligt forekommende problemer i fobinde med med kameraovervågningsprojekter, nemlig at der er for få operatører i forhold til antallet af sikkerhedskameraer, samt at politiindsatserne i overvågningsområdet ikke foretages tilstrækkeligt konsekvent. For at undgå disse problemer satte forskerne en ekstra kameraoperatør ind for at overvåge specifikke kameraer, og to politibiler fik til opgave at køre på aktivitet i overvågningsområdet.

Reducering af voldskriminalitet og social uro
I løbet af den tid, hvor politiet patruljerede (onsdag til lørdag mellem klokken 20:00-00:00) var der et signifikant reduceret antal af både voldskriminalitet og social uro (social disorder). Voldskriminaliteten faldt med 48 procent mens den sociale uro faldt med 49 procent i forsøgsområdet sammenlignet med kontrolområdet.

Eftersom tidligere forskning har vist, at tidsmæssigt begrænset kriminalitetsforebyggende aktivitet kan give en afskrækkende effekt, som varer hele dagen, så kunne effekten også måles i de tidspunkter, hvor der ikke var nogen patruljering. Da forskerne så nærmere på denne kriminalitetsudvikling, så de en signifikant reducering af voldskriminalitet med 40 procent i forsøgsområderne sammenlignet med kontrolområderne. Der skete også en fald i social uro, men den var ikke statistisk signifikant.

Forskerne målte også effekten af sikkerhedskameraerne for hele den elleve uger lange forsøgsperiode. I løbet af forsøgsperioden som helhed blev der opnået en statistisk signifikant reducering af social uro med 41 procent. Faldet i antallet af voldskriminalitet var dog ikke signifikant.

Hvad angår antallet af narkotikakriminalitet var der ikke noget statistisk signifikant fald uanset tidsperiode.

Spredning af positive effekter
Undersøgelsen så også på, hvorvidt indførelsen af kameraovervågning førte til en omfordeling af kriminaliteten til andre områder, eller om der, som den totale modsætning, måske kunne påvises en spredning af de positive, kriminalitetsforebyggende effekter.

Hvad angår voldskriminaliteten i de tidsrum, hvor politiet patruljerede, skete der en spredning af de positive effekter til ikke-kameraovervågede områder. Da forskerne i stedet kiggede på hele døgnet, kunne de dog hverken se sprednings- eller omfordelingseffekter af voldskriminalitet.

Undersøgelsen viser, at den sociale uro blev omfordelt til ikke-kameraovervågede områder i de tidsrum, hvor politiet patruljerede. Da forskerne i stedet undersøgte hele den elleve uger lange forsøgsperiode, viste det sig, at der totalt set skete en spredning af de positive effekter uden for områderne med sikkerhedskameraer.

Kilde: Piza, E. L., Caplan, J. M., Kennedy, L. W., & Gilchrist, A. M. (2015). The effects of merging proactive CCTV monitoring with directed police patrol: a randomized controlled trial. Journal of Experimental Criminology, Volume 11, Issue 1, pp 43-69.