07-08-2016

Internet of Things skaber nye indtægtsmuligheder for erhvervslivet

Verizon har lanceret sin årlige rapport "State of the Market: Internet of Things 2016". Den bekræfter, at stadig flere virksomheder ser IoT som en ny indtægtskilde.

Muligheden for større indtægter er den absolut største grund til, at erhvervslivet nu fokuserer på IoT, som er gået fra at være "nice to have" til "must have". Store fremskridt i de seneste år har gjort det enklere for virksomheder at skabe indtægter fra IoT:

Tjene penge på data
Erhvervslivet er netop begyndte at forstå, hvordan der skal skabes en værdi ud af de massive mængder af data, som er genereret af enheder og sensorer. Verizons forskning viser, at kun otte procent af virksomhederne tror, de vil bruge mere end 25 % af de data, som samles ind, hvilket er en værdifuld indsigt. Efterhånden som virksomheder drager nytte af de erfaringer, de har fået fra deres IoT-satsninger (for eget brug eller for tilbud til kunder) bliver IoT snarere en indtægtskilde end en omkostning.

Kernenetværk inden for IoT
Indtil nu har omkostningerne for at opkoble elmålere og andre sensorer samt enheder med små chipsets (så kaldte kategori 1-enheder) været en forhindring for implementering af IoT i større skala, men forandringer i netværket ser nu ud til at reducere denne forhindring. Herudover vil trådløs teknologi som 5G håndtere flere enheder og nye kategorier inden for IoT som f.eks. robotter og virtual reality.

Platform som en tjeneste
Idrifttagninger med IoT er komplekse kombinationer af en lang række teknologier, som rummer nedarvede sikkerheds- og integritetsproblemer. IoT-specifikke platforme, som gør opbygning, idrifttagning og håndtering af IoT-løsninger enklere, er begyndt at udvikles, og i takt med en øget anvendelse vil disse platforme påskynde IoTs fortsatte udbredelse inden for erhvervslivet.

Startups inden for IoT
Verizons rapport viser, at sidste års investeringer hvad angår IoT-startups inden for erhvervstjenester passerede tilsvarende aktiviteter inden for forbrugerapplikationer med 75 procent. Markedet har indset, hvilke indtægtsmuligheder, der ligger inden for erhvervsrelateret IoT, og i 2016 vil markedet også få at se, at IoT-satsninger vil slå igennem på forbrugerområdet.

Succesfulde IoT-satsninger er ikke fatamorganaer ude i fremtiden. Allerede i år vil mange virksomheder, som har implementeret IoT-løsninger, dele ud af deres erfaringer og bane vejen for andre. Nedenfor følger eksempler fra Verizon på, hvordan man kan sætte disse teknologier i arbejde:

• Mere effektive bygninger
BuildingLink.com, en opkoblet ejendomsløsning for boliger, bruger ThingSpace til at skabe et netværk af sensorer. Dette netværk bruges til at overvåge faciliteter som f.eks. træningslokaler og vaskekældre. Beboerne tilbydes mulighed for i realtime at tjekke tilgængelighed for løbebånd, vaskemaskiner og lignende. Derudover tilbyder løsningen information om maskinspecifikke anvendelsesmønstre, sådan at dem, der passer ejendommene og faciliteterne kan fjerne uudnyttede maskiner og sætte andre ind for at møde brugernes krav.

• Opkobling af flere biler:
Sikkerheden fortsætter med at have første prioritet i forbindelse med opkoblede biler, både fra forbrugerside og fra producenterne. Ud over robuste sikkerhedsegenskaber vil stabil 4G LTE opkobling fra Verizon med stor båndbredde muliggøre underholdning som for eksempel streaming af lyd og video, samtidig med at det åbner op for en forbedret køreoplevelse.

• Overvågning af østersproduktion:
Ward Aquafarms, en vandbaseret gård i Cape Cod, Massachusetts, med 10 tønder land og 1000 østersbure, samarbejder med Verizon og IP-kameraproducenten Mobotix for at overvåge sikkerheden i produktionen af østers. Ward Aquafarms fokuserer på at dyrke førsteklasses østers, og IoT-løsningen giver dem mulighed for udarbejde satellitbilder, miljø- og vandtemperatur samt klorofylværdier for at få værdifuld information om sin virksomhed.

En bedre måde at møde kundernes behov
Erhvervslivet har en stor interesse i IoT, når virksomhederne indser mulighederne for forretningsudvikling. IoT gør det muligt for virksomheder på en smart måde at udvikle deres forretning, samtidig med firmaerne på en bedre måde kan møde kundernes behov.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk