"Hvem sov i timen, da Bygningsreglementet skulle revideres og der hverken kom flere krav til brandalarmer i boliger eller krav om indbrudssikring med?", spørger Skov-Mikkelsen, og fortsætter: "Ikke de forskellige brancheforeninger, hvis områder er berørt. Der var høringssvar, som pegede på problemerne. De blev givet læst, men de slog ikke igennem.

Brandalarmerne først. Det er nærmest en skandale, at der sker så lidt på området. År efter år dør der stort set det samme antal mennesker i brand. Vi ved meget om, hvordan man formentlig kan få tallet ned, men der sker ikke noget. Det er et område, hvor ingen politikere har ambitioner. Der arbejdes med stor energi på at få nedsat antal af dødsulykker i trafikken, på arbejdspladserne og ved fritidssejlads, men når det gælder brandulykkerne, er passiviteten nærmest uendelig. Er det fordi, det hovedsagelig er ældre mennesker, der omkommer, og fordi de ofte selv er skyld i det på grund af rygning i sengen og lignende?

Vi savner et parti, en toppolitiker, en kulturpersonlighed til at få slået dørene ind hos beslutningstagerne. BrandBevægelsen, som SikkerhedsBranchen er sekretariat for, forsøger år efter år, men hvor er det dog svært. Bygningsreglementet var en enestående chance til at få gjort noget ved problemet. I dag er der blot krav om en enkelt brandalarm i en nybygget bolig. Det havde været oplagt at stramme kravene for nye boliger og samtidig indføre krav til det eksisterende byggeri, eventuelt med en overgangsperiode. Udgifterne ville være minimale, men resultatet stort. Det kunne den ansvarlige minister godt have fået borgerne tilat forstå.

Når det gælder kravene til indbrudssikring, er det endnu mere uforståeligt, at der ikke skete noget. ethvert dødsfald i brand er forfærdeligt, men der sker trods alt ikke flere, end at de færreste borgere bliver berørt personligt. Det samme gælder ikke ved indbrud. Der var knap 49.000 indbrud i villaer og lejligheder i 2009. Hvis man lægger indbrud i sommerhuse til tallet, bliver det totalt godt 68.000 indbrud. Det betyder, at hver eneste dansker på en eller anden måde har været tæt på problemet. De har enten selv haft indbrud eller kender nogen, der har haft det. Mange er selv begyndt at sikre sig bedre – det er formentlig en væsentlig del af forklaringen på det fald i antallet af indbrud, der er sket i løbet af i år – men her er et område, hvor der er en klar samfundsinteresse i at skubbe lidt til borgerne.

Her er det skuffende, at regeringens indbrudspakke i foråret ikke sørgede for at sætte nogle krav om indbrudssikring ind i Bygningsreglementet. Danmark er et af de lande, hvor borgerne gør mindst for at sikre deres huse med ordentlige låse på døre og vinduer, så der skal ikke særlig store og dyre krav til, før det giver effekt. Dele af indbrudspakken er allerede eksisterende tiltag. Oven i det er så lagt forskelligt, som skal gennemføres, men tempoet er ikke imponerende.

Justitsministeren præsenterede indbrudspakken 8. april, men rigtig mange af de ting, der stilles i udsigt, har borgerne endnu ikke set noget til. Noget af det har andre faktisk klaret for længst. Det er fint med vejledninger og brochurer, men hvorfor bruge ministerielle kræfter på dem, når en række organisationer allerede har lavet dem til borgerne? Bag regeringens indbrudspakke står flere ministerier og organisationer. Blandt andet et Kriminalpræventive Råd, som kender de positive hollandske erfaringer med at kræve indbrudssikring. Også Økonomi- og Erhvervsministeriet er med. Under det ministerium hører Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvorunder Bygningsreglementet hører. Koblingen er nærliggende, også fordi en tredje part bag indbrudspakken er Forsikring & Pension, forsikringsselskabernes brancheorganisation, som har stort erfaring med at stille krav inden for erhvervsforsikringer.

Ekspertisen var altså til stede, da man skrev regeringens indbrudspakke. Man valgte bare ikke at bruge den", slutter Kasper Skov-Mikkelsen.

Avisen SecurityUser er på gaden i disse dage.Abonnement kan foretages her: http://www.securityuser.dk/subscribePrinted.asp