11-11-2016

Hørsholm har rekord i bil-indbrud

Foto: Freeimages

Foto: Freeimages

Tyve, der bryder ind i biler, er vilde med Hørsholm -og især med Rungsted Havn, hvor store værdier for ofte ligger frit fremme. Nu sættes der videoovervågning op. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Statistikken er kedelig for Hørsholm Kommune, når det kommer til antallet af bilindbrud.
Hørsholm er nemlig den kommune i Nordsjælland, hvor langfingrede tyve oftest bryder ind i biler, og særligt alvorligt er det på Rungsted Havn. Det fortæller vicepolitiinspektør Claus Birkelyng, der er leder af Nordsjællands Politis Station Nord, der dækker Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner.

-I årets første 10 måneder har der været 202 bilindbrud i Hørsholm. Det er flere end i resten af vores dækningsområdes kommuner, men statistikken bliver endnu mere voldsom, når vi dykker ned i tallene. Her viser det sig nemlig, at næsten 40 procent af alle bilindbrudene i Hørsholm sker på Rungsted Havn, hvor der har været 76 indbrud fra januar til oktober, siger Claus Birkelyng.

Kilde: Frederiksborg Amts vis

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk