30-07-2013
Fem tips til varesikring i sommervarmen
Det allerbedste redskab mod tyveri er naturligvis at være opmærksom. Hold øje med, hvem der kommer ind i butikken. Der vil altid være nogle typer, som vækker mere opmærksomhed end andre. Hold især øje med grupper, hvor en del af gruppen forsøger at aflede personalets opmærksomhed, mens resten stjæler varer. Hvis der er ferieafløsere eller nye medarbejdere, så træn dem i at udvise den samme opmærksomhed, som du selv er vant til. Det har desuden en præventiv effekt at være opmærksom. Mulighederne reduceres for butikstyvene - og det kan de godt mærke.
Varer uden for butikken er et oplagt mål for butikstyve. Det er nemt og hurtigt lige at snuppe en t-shirt eller et par bukser fra en fortovsudstilling. Og der er sjældent nogen, der holder øje med disse varer. Mærk derfor udendørsvarerne med blækbrikker. En blækbrik på varen giver dig ikke mulighed for at pågribe tyven, men den gør varen uinteressant for tyven.
Mange butikker er indrettet med det mål for øje at få plads til så mange varer som muligt. Det har ofte den bivirkning, at der kommer for mange varer i butikken, og den bliver svær at overskue. Og det er netop bag ved reoler og kasser, at der er rig lejlighed til at putte en vare i lommen eller i tasken. Sørg for at butikken er indrettet, så det er muligt for personalet at overskue alle kvadratmeter uden at skulle følge efter kunderne rundt i butikken – det kan irritere de kunder, der rent faktisk har tænkt sig at betale for deres varer.
Nogle blinde vinkler kan ikke afhjælpes med omrokering af reoler og andet. Og da de er oplagte områder for tyve at gemme varer i tasker eller under tøjet, er det uhyre vigtigt at få afdækket, hvor i butikken de blinde vinkler er og få gjort noget ved det. Videoovervågning af de blinde vinkler og en overvågningsskærm installeret ved kassen er en meget effektiv metode til at slippe af med tyverierne. Et videokamera i butikken har også en præventiv effekt. Naturligvis har personalet ikke tid til at kigge på skærmen hele tiden – men det ved tyvene jo ikke. Videoløsninger fås i alle prislejer og kan hurtigt være tjent ind i reduceret svind.
Nogle steder i butikker er der ikke mulighed for at anvende videoovervågning. Det gælder fx i omklædningsrum. Og rigtig mange varer forsvinder netop i omklædningsrummene, hvor tyven er overladt til sig selv. En blækbrik i tøjet vil naturligvis gøre tøjet uanvendeligt for tyven, men en decideret alarm vil sikre, at tøjet ikke forlader butikken.
*Tal hentet på Danmarks statistiks hjemmeside




























